Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ter, som hadde flokket sig om den kongelige
charmör, den ukuelige optimist og alt besejrende
leder.
Noget så spennende lystig og tragisk som dette
larmende natteliv. Noget så intimt — arbejdsomt
og pliktopfyllende som disse artister, noget så
inderlig borgerlig rettskaffent som hele
tilstelningen, tross det yttre »letsindige» og blennende
apa-rat med dans og spill og hallo hele natten lang!
Rolf selv var ustanselig i ilden. Festens stolte
herre og förer fra förste til siste stunn. Klokken
3 omtrent var forestillingen slutt. Men nu löd et
nytt signal: Rolf böd hele sit store personale på
souper — eller »frokost» får vi vel snarere kalle
det.
En strålende opdekkning, som hilses med jubel.
Og Rolf er den bedårende vert. . . Ved 5-tiden
lister jeg mig inn i mit rum, segneferdig av tretthet.
Jeg synker straks i sövn . . . Men en snau time
efter banker det hårdt på min dör. Det er Ernst
Rolf!
»Ursäkta, snälla advokaten ... Ä’ ni mycket
trött? ... Vi skulle ju prata litet om den nya
revyen! .. .»
Den skurken! Det var hans hevn fordi
jeg hadde maset på ham! Jeg ba tynnt for
mig, og han ga mig frist til neste
formiddag. Men da jeg spurte efter ham ved 12—1
tiden, fikk jeg den beskjed, at Rolf og en
flokk av hans artister var ute på et
Gamlehjem i byen og holdt forestilling for 400
henrykte gratis-tilhörere!
— Jeg fikk ikke nogen arbejdstimer
sammen med Rolf under mit ophold i
Helsingborg. For å tröste mig ga han mig en
rejse-gramofon med 100 plater. Jeg kunde
ikke drasse med mig mere end sex. Det var
forresten bare jazz-melodier, som jeg ikke
kan fordra. De kutter tråden av mitt i
takten ustanselig ... Jeg skjellte altid Rolf
huden full, fordi han kastet fra sig de
charmante, poesifulle franske melodiene, som
han sang så intagende. . . Han var
bröde-full, men han vilde fölge med tiden.
I resten av november og förste halvdel
av december vekslet vi ustanselig
express-brev og iltelegrammer, det eneste Rolf kun-
de avse tid til. Tiden flöj. Snart var det bare
14 dager igjen til premieren!
Jeg blir gælen av nervositet. Jeg bombarderer
ham. »Viser har vi mere enn nok av, — men
dialogen! Tråden i revyen! Hvordan skal
scenebildene knyttes sammen?
/ l-telegrafsvar:
»Tråden sköter jag själf om. Jag improviserar
dialogen.»
Ut i december kom han til Oslo. En dag stod
han plutselig hjemme i min stue. Han hadde med
sig Mister Douglas, half-cast danseren, som skulde
optre i revyen bl. a. sammen med Erika Darbo, i
en sketch som foregår i en husbåt på Seinen . . .
Douglas ligger og velter sig på gulvet for å de-
TVÅ GODA VÄNNER.
Carsten Carlsen, den
norske kapellmästaren,
och Ernst Rolf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
