Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lader sig almindeligt praktisere. Man har ogsaa forsøgt eller foreslaaet
andre Konserveringsmaader, f. Eks. »Zaponering», Opklæbning af de mest
benyttede Blade paa bedre Papir osv. — alt dog vist foreløbig uden større
Resultat.
Endnu et Spørgsmaal trænger sig paa ved Talen om Aviser og deres
Benyttelse — det er den meget følelige Mangel af Registre. Kun ét dansk
Blad, »Fædrelandet», har trykt saadanne aarligt for en længere Aarrække,
1840—1880, hvilke Registre ogsaa lader sig bruge til at eftersøge bestemte
Begivenheder osv. i andre samtidige Aviser.1 Enkelte Redaktioner har
haandskrevne Registraturer til redaktionelt Brug. Fra Udlandet kendes
adskillige Exempler paa trykte Avisregistre, ikke blot aarlige men ogsaa
for en længere Aarrække eller til en Gruppe af Aviser, navnlig for en
bestemt Egn. De bedst kendte er »Times», der har Registre i forskellig
Form saa langt tilbage som 1828 og Dietrichs »Halbmonatliches Verzeichnis
von Aufsätzen in deutschen Zeitungen» siden 1909. I Helsingfors findes et
haandskrevet Avisregister paa ikke mindre end 600,000 Sedler til finske
Aviser indtil 1890 (»Biblioteksbladet», Stockholm, 1917, S. 217).
Her i Landet er Sagen bragt frem paa en yderst original Maade af nys
afdøde Rigsarkivar Secher, der i et ogsaa ellers interessant Foredrag om
»Vore Avisers Opbevaring» paa Dansk historisk Fællesforenings første Møde
i Kolding 1911 foreslog, at man skulde anvende dertil egnede Straffefanger
til at registrere Aviser, ligesom de havde gjort det med Skifteprotokoller
for Arkiverne. Tanken synes jo noget bisar, og dens Gennemførelse vil i
hvert Fald støde paa adskillige praktiske Vanskeligheder — men der vil
være Arbejde nok for Fangerne! I det journalistiske Fagblad »Journalisten»
1916 (S. 94, 101, 109, 113) førtes en lille Diskussion om Avisindexer, og
den udmundede i en Slags Henstilling til den nye Avissamling om at tage
Sagen op. Maaske kan der findes en Løsning f. Ex. ved at ansætte en
»Avisregistrator», nærmest med Tanke paa Nutidens Aviser. For vore
Tidsskrifter sørges der jo nu, som bekendt, paa bedste Maade gennem den
danske »Tidsskrift-Index».
Aviserne giver da Anledning til mangehaande Betragtninger og
Spørgsmaal, som her kun lige har kunnet antydes. Det maa haabes, at vore
gamle Aviser fremtidig vil blive Genstand for noget mere Interesse end
hidtil og ikke mindst, at de maatte finde deres Historieskriver, der kunde
1 Tidsskriftet »Bogvennen» bragte en kort Tid (l/.o 1917—"/s 1918) Fortegnelse over
»Dagbladsartikler». — Udvalg af Avisartikler er bl. a. udgivet for »Dagbladet» 1851—72 af
C. St. A. Bille (Tyve Aars Journalistik. 3 Bd. Kbh
Register.
1876—77) med nyttige Tidstavler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
