Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
176 VICTOR MADSEN
slutte med det begyndte, tacke for alt got, ønske Eder alt got, og befale Eder den
Almæg-tigste Gud, sambt Eders gandske Huus, som alle venlig helsis af mig og enhver her,
Eders tienstberedvilligste Ven
Anne Giøe.
Hvedholm den 17 Decemb. A°. 1680.
P. S. Mag. Lorentz beder jeg min allertienst villig ste helsen og taksigelse maa
for-meldis for hans gode omgiengelse og beviiste Venskab imod mig, som jeg ønsker med heele
Huus alt got af Gud, og om Vi ey her seeis, da findis Vi i Guds Rige.
Anne Gøe saa ikke disse sine Venner mere, hun døde nogle faa Uger
efter, den 9. Januar 1681.
Naar Anne Gøe i sit Brev kalder Karen Brahe for sin Broderdatter, er
dette ikke efter vore Begreber rigtigt. Hun var en Datter af Preben Brahe
til Engelsholm og Susanne Gøe, en Datter af Falk Gøe og altsaa Anne Gøes
Broders Datterdatter. Hun blev født den 1. December 1657 paa Næsbyholm
ved Sorø, hvortil Forældrene ved Svenskernes Indtrængen i Jylland havde
maattet flygte fra Engelsholm, Vest for Vejle. Det er meget lidt, der vides
om Karen Brahes Liv, og det lidet man ved maa samles sammen fra mange
forskellige Sider. Forældrenes Ophold paa Næsbyholm varede kun nogle
faa Aar, for i 1662 blev Sønnen Falk Brahe født paa Hvedholm under et
Besøg hos Preben Brahes Moder Anne Gyldenstjerne, der Aaret i Forvejen
var bleven Enke. Karen Brahes Moder var en belæst Dame og var særlig
vel bevandret i Fransk. Medens hun var paa Næsbyholm fulgte hun sin
Moders Eksempel, og maaske ogsaa tilskyndet af Anne Gøe oversatte hun i
1659 den franske Forfatter Ludovicus Vives’ Traktat om Jomfruers
Optugtelse og ligeledes en anden Afhandling om »hvad Forfængelighed
der er hos Højhed og Rigdom». Begge Bøger findes i Haandskrift i
Biblioteket. Det var derfor heller ikke noget Under, at der ved Karen
Brahes Opdragelse blev lagt Vægt paa boglig Lærdom, og hun lærte Fransk,
Tysk og Engelsk og kom ogsaa saa vidt i Latinen, at hun, som der er sagt
»saa nogenlunde kunde expediere sig deri». Stort bevendt med de latinske
Kundskaber har det nu vel næppe været, Antallet af de latinske Skrifter,
der findes i hendes Bibliotek, indskrænker sig til nogle ganske faa
Stykker, mest Lykønskningsdigte i Anledning af Familiebegivenheder.
Da Anne Gyldenstjerne døde i 1677 arvede Preben Brahe Hvedholm og
Østrupgaard, som ogsaa ligger i det sydlige Fyen, og Opholdet paa
Hvedholm blev nu fast. Det er da ogsaa der, Anne Gøe lærte Karen Brahe
rigtig at kende. Da Susanne Gøe døde der i 1683, flyttede Preben Brahe
med sine Døtre tilbage paa Engelsholm, og Karen Brahe førte sit
Bibliotek med sig. Ved Skiftet efter Moderens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
