Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOGHISTORISKE MISCELLER 143
at der d. 1. Febr. 1526 udkom i Trykken en plattysk Oversættelse af de i
1521 forsvarede Theser, og at det var den til Provin ci alkonciliet i Buxtehude
fremsendte Oversættelse, der altsaa efter hans Død var blevet trykt med
nogle bibelske Citater og enkelte Noter. Han oplyser, at den er trykt i
Bremen og opgiver som Udgiver A. G. V. Han af trykker den plattyske Text
af Theserne sammen med den latinske Original.
Den bedste Kjender af Bremens Reformationshistorie I. Fr. lken har
behandlet Spørgsmaalet om denne trykte plattyske Oversættelse.1 Medens
han i 1876 afgjort benægtede denne trykte Bogs Existens,- er han nu ikke
saa sikker i sin Sag. Han har forgjæves søgt efter Bogen paa mange tyske
Bibliotheker, men han tør ikke benægte, at Muhle har havt et Exemplar i
sin Haand. Han hævder, at Bogen ikke kan være trykt i Bremen, men at
Originalen har havt et andet Trykkested, da Bogtrykkerkunsten først kom
til Bremen 1574. Dog indrømmer han Muligheden af, at en omvandrende
Bogtrykker kan have trykt den lille Bog.
Efter Fremdragelsen af Bremer Trykket fra 1527 er Sagen imidlertid
ganske klar. Muhle har Ret i sine Opgivelser, men han har misforstaaet
Signaturen A. G, V. (Fejl for W.), der velsagtens har staaet paa sidste Side
ligesom i Trykket fra 1527, han seer i denne Udgiveren, ikke Bogtrykkeren.
Paa Grund af den store Anseelse, hvori Heinrich von Zütphen stod hos de
evangeliske i Bremen særlig efter hans Martyrdød, har hans Venner ladet
hans Theser oversætte paa Plattysk og trykke. Oversættelsen er næppe sendt
til Provincialkonciliet i Buxtehude; ved den Lejlighed var Latin naturligvis
det autoriserede Sprog. Men efter hans Død kunde de bruges som
Propagandaskrift i den brede Befolkning og som Mindeskrift blandt hans Tilhængere
og maatte derfor trykkes paa Folkesproget.
Vi kan altsaa fastslaa, at den første Bogtrykker i Bremen allerede var
i Virksomhed i Begyndelsen af 1526, og at han endnu i 1527 virkede i Byen.
Derefter taber vi Sporet af A. G. W.
1 Bremisches Jahrbuch, Ser. 2, I (1885), S. 285-87.
2 Brem. Jahrb., VIII, S. 54 - 55.
II — 23194. Nord, tidskr. för bok- o. biblioteksväsen 1923.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
