Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MISCELLANEA 195
1531 — 34 var verksam med tryckningen av den stora lutherska
bibelöversättningen på plattyska, som utkom den 1 april 1534 i en praktfull
foliovolym. Det är antagligen genom förmedling av Olaus Magnus, vilken denna
tid vistades i Lübeck och härifrån begav sig till sin broder Johannes Magnus
i Danzig, som Brask i Lübeck lät trycka detta sitt herdabrev.
I. Collijn.
Det saakaldte »Decameron.Fragment» fra 1550’erne. I Det kgl.
Bibliotek i København findes fra gammel Tid et Fragment, bestaaende af 4
smaa, defekte Oktavblade, stammende fra Midten af det 16. Aarhundrede.
Teksten, der indeholdes heri, er Brudstykker af tre paa Dansk oversatte
Fortællinger, som alle er velkendte fra Boccaccios Decameron; som det skal
vises i det følgende, er det imidlertid ikke fra en Udgave af nævnte Værk,
at disse Blade stammer.
Naar det 16. Aarhundredes Typografi bragtes i Anvendelse paa
Decameron, blev det en stor og anselig Bog. Til de ældre tyske Udgaver brugtes
Folioformat, og dog blev de af ikke ringe Tykkelse; Udgaven fra Strassburg
1509 f. Eks. er saaledes paa 470 Sider. Et saa voluminøst
Underholdnings-værk har man dengang ikke kunnet tænke paa at udgive paa Dansk, og
Tanken bliver endnu mere absurd, naar man betragter det typografiske Anlæg
i Fragmentet. Man forestille sig hele Decameron sat op i dette lille Format,
med en Skrift nærmest af Størrelse Mittel paa en Kolumnebredde af knap
15 Cicero og med kun 23 Linier paa Siden; det maatte jo blive adskillige
Bind, hvis alle de 100 Noveller skulde trykkes paa den Maade.
Og naar man nu sammenligner det danske Fragment med Decameron,
da ser man, at ganske vist staar man over for en virkelig Oversættelse af
de tre Noveller, men Rækkefølgen, hvori de forekommer, er ikke Decamerons,
idet de svarer henholdsvis til dette Værks 9. Dags 5. Novelle, 8. Dags 8.
Novelle og 8. Dags 2. Novelle. Allerede herved maa ens Mistanke jo blive vakt,
og enhver Tvivl bortvejres, naar man ser de tre Fortællinger optræde i ganske
den samme Orden i en helt anden, velkendt Anekdotesamling, som man
hidtil ikke har tænkt paa at sætte i Forbindelse med Fragmentet, nemlig Michael
Lindeners Rastbüchlein, hvori de findes som Nr. 24, 25, 26.i At det er
denne Bog, der her er oversat, bekræfter en Kollation af den gamle tyske
(Arigo’s) Decameron-Oversættelse med Rastbüchlein, idet den danske Tekst
følger sidstnævnte i alle Afvigelser. Og samme Resultat giver en
bibliografisk Undersøgelse af Fragmentet; de fire Blade er nemlig folieret 54, 55,
60, 61, de to førstnævnte desuden forsynet med Arksignaturen *5, hvilket
passer udmærket, da netop syv Ark (21— @) med den anvendte Sats vil
kunne have rummet den forudgaaende, nu forsvundne Del af Bogens Tekst.
1 Se Michael Lindeners Rastbüchlein und Katzipori, hrsg. von Franz LICHTENSTEIN
(= Bibliothek des litterarischen Vereins in Stuttgart, Bd. 163, Tübingen 1883), S. 41—47; i
Noterne S. 199 siges det fejlagtigt, at Kilden til Nr. 24 er Decameron 9,5 i Stedet for 9,(5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
