Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 56 —
For den norrøne Kunstdigtning, hvis ældste nu kjendte
Repræsentant Brage skal være, bliver derimod Mythen, Sagnet
kun middelbart Gjenstand for Behandling, og ikke i sin indre
Sammenhæng, men i enkelte Billeder. Brage begynder sit Digt
med at spørge Ravnketil, om han vil høre, hvorledes han priser
Skjoldet og Kongen. Han kvæder om de gamle Sagn, fordi
han derved priser den Konge, som har skjænket ham det Skjold,
hvorpaa disse Sagn er fremstillede.
De norrøne Kunstskalde ruller op prangende Billedrækker,
som virkningsfuldt fremstiller en Handlings enkelte Scener,
hvori de optrædende Personers Kraft udfolder sig, men uden, at
motivere ved Personernes Replikker Handlingen i dens indre
Sammenhæng. Disse Billedrækker skal oftest forherlige den
Høvding, i hvis Hird Digteren lever eller har opholdt sig.
Enten medens Fyrsten endnu er i Live, i hans Hirds Paahør,
eller efter hans Død. Enten umiddelbart, eller middelbart
derved, at Digteren priser en Gave, han har faaet af Høvdingen,
eller (som ved Husdråpa) en Gjenstand, der tilhører denne.
Skalden taler i første Person og begynder gjærne sit Kvæde
med at kræve Lyd.
Digtningen er nu først og fremst bleven en panegyrisk
Digtning, saa at Ordene lof\ hrödr og mærå er bievne synonyme
med sMldsJcapr, Digtning.
Medens saaledes Hirdskaldenes norrøne Kunstdigtning intet
bestemt tilsvarende har hos andre germanske Folk, staar den
efter sit Indhold og med Hensyn til de Forhold, som fremkalde
den, nærmere ved de keltiske Digteres Frembringelser.
Saaledes som navnlig Zimmer har udviklet, er Barden
hos Kelterne fra gammel Tid af ikke Bærer af det nationale
Heltesagn og ikke episk Sanger; men han forfatter Lovkvæder
om Personer, Hendelser og Steder eller kvæder Spottedigte,
Nidviser. Hos Irlænderne digtedes Lovkvæder om samtidige
Fyrster.1) Ved de irske Kongers Hoffe var der en Skare af
Digtere (filid) som havde studeret sin Kunst og af hvilke de
ypperste indtog en meget høi Rang. De irske Lovkvæder priste,
som de norrøne, baade den levende og den nys afdøde Høvding.
Enten Høvdingen selv eller en Gjenstand, som tilhørte ham.
Naar altsaa de norrøne Hirdskaldes Digtning med sine
Lovkvæder, der skal begynde med Brages dråpur, afviger med
l) Jfr. Gött. gel. Anz. 1890 S. 810 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
