Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 125 -
Paa den anden Side er Ynglingatal efterlignet i Håleygjatal
og altsaa ældre end dette Digt, der synes at være forfattet
c. 995.
Forfattet i samme Yersemaal som Ynglingatal er Egil
Skallagrimssøns Sonatorrék eller Mindedigt over hans døde
Sønner, hvilket efter Finnur Jönsson er fra 9601), og hans
Arinbjarnarkvida, der efter F. J. er fra c. 962. Disse Digte
ligner Ynglingatal meget i Sprogtone, om end ikke i poetisk
Karakter. Jeg faar bestemt Indtryk af, at Ynglingatal tilhører
væsentlig samme Udviklingstrin i Kunstdigtningens Historie
som de nævnte Digte og ikke ligger langt fra dem i Tid.
Mærk saaledes Vilja brödur Yt. 4 jfr. brödur Vilis Son. 23. bagi Yt. 4
og Son. 24, 25.
Begge Digtere ynder Ordet hrør eller hr er.
[Noreen (Uppsalastudier 222) holder hreyr for den bedste Form og
mener, at Ordet er opstaaet af *hraimz. Herimod taler Formen hr§r Gudr.
I, 6 og 11, lirer oftere. Desuden Form og Betydning af hrøma; jfr. hrørask,
hrøda8k Fåfn. 6, nyisl. hrörlegur «forfalden». Jeg henfører lirør til ags.
hréosan «falde» og mener, at ey i hreyr som sædvanlig er Tegn for ø.]
Det ikke saa særdeles hyppig forekommende proask bruges Yt. 51 og
af Egil Son. 13, Høfudl. 14 og i en Afledning Arinbj. 9. mildgedr Yt. i
Fris. S. 33 og Arinbj. 15. sigrhafendr Yt. 62 jfr. Sigrhgfundr Son. 21.
jodis ulfs ok Narfa Yt. 12 om Hel jfr. nipt Nara Høfudl. 10, Tveggja
båga njgrvanipt (f) Son. 25. of heitinn er Yt. 63 sidst i Strophen (se i det
følgende) jfr. of heitin var Arinbj. 8 b (efter F. J. uægte) sidst i Strophen.
Egil bruger Arinbj. 20 dr legvers Igngum knerri «ud af Ligge-Værets
lange Skib» som Udtryk for Huset eller Hallen. Ligesaa har jeg i Paul—
Braunes Beitr. XHI, 196 i Sonat. 6 formodet å nöttvers (for nockvers) ngkkva
«paa Natteværets Baad» d. e. «paa Leiet». Disse Udtryk har flere
Sidestykker (jfr. glknarrar at sjdvar nadri Eyjölfr dadaskåld i Ö1. s. Tr. 20, 3).
Vi finde her den af Noreen (Uppsalastudier 211) savnede Analogi for
Opfatningen af arinkjöll Yt. 7 (d. e. Arnens Skib) som «Huset» og i samme
Betydning brandnor .«Dørstolpernes Skib» Yt. 34 og toptar ngkkvi «Tomtens
Baad» sammesteds.
[Noreen (Uppsalastudier 211) finder i Yt. 6 og 7 kun sagt, at Visburr,
som ifølge Noreen skal være identisk med Vanlandi, efter sin Død blev
brændt af sine Sønner. Denne Mening kan jeg ikke dele, thi det, at Kongens
Lig brændtes, vilde da være fortalt baade i Str. 5 (så brann o. s. v.), 6 (sævar
nidr svelgja knåtti) og 7 (glöda garmr glymjandi). Men Ynglingatal
indeholder intet andet Exempel paa en saa stødende Tautologi. Ogsaa flere
andre Grunde, som jeg ikke skal nævne, taler efter mit Skjøn mod Noreens
Mening.]
Fremdeles kan nævnes, at hgfudbadmr findes i Yt. 54 og Arinbj. 17.
Men det er ikke sikkert, at den Halvstrophe, Wisén har optaget som Yt. 54,
har hørt til Ynglingatal; se i det følgende. [Verbet vida, som findes i Yt.
1) Efter andre fra c. 976.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
