Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Koffen kom hjem.
153
«Er du bleven syg, Amanda? hviskede
Bramsen’bekymret.
«Nei, nei, bare sid roligt, saa gaar det nok over.»
Orgelet brusede, og Salmesangen svang sig udover
Kirken.
Det var ikke muligt for Amanda at synge, saa sikker
var hun paa, at det var hændt Carljohan en Ulykke, at
han var faldt ned af Riggen. Taarerne stridrandt, saa hun
havde Møie med at skjule det ved Hjælp af
Lommetørklædet og Salmebogen.
Hun hørte Mor Stiansens skjærende Stemme bag sig,
men det var fremdeles umuligt for Amanda at synge med.
Hun saa aandsfraværende ud igjennem det store Vindu
ved Koret. Bortover Havnen laa Skib ved Skib tilankers.
Men der er jo et nyt ankret! Det har Flag under
Gaflen — men Herregud, det er jo Koffen!
Hun reiste sig halvt op for at se bedre. Det er den,
det er den! Hun kjendte den igjen paa den store hvide
Manden i Gallionen.
Amanda stemte i Salmesangen med sin klare,
fuldtonende Stemme, saa nu maatte alle de nærmeste
Bænkeraderne dreie paa Hovederne og se paa hende! Bramsen
maatte ogsaa lytte til dette, og holdt op at synge en liden
Stund, men saa drog han paa igjen lige freidig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
