Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV. BILLEDKUNST OG SCENEKUNST
Al den Aandskultur, vi har set vokse frem, fører
JT\. direkte i Retning af umiddelbar kunstnerisk Af-
bildning og Eftergørelse af Livet, saaledes som Billed-
kunsten og Scenekunsten alene formaar at give dem.
Til disse Kunstformer maa Borgeraandens Virkeligheds-
sans og den medmenneskelige Interesse, der vækkes af
Bylivet, nødvendigvis søge hen. Alle Gadens Ansigter,
alle Hjemmenes Interiører, alle de smukke, rige Stoffer,
der gaar gennem Købmandens og Haandværkerens
Hænder, bliver siddende i Folks Øjne og vil gengives
i Kunst. I fortællende Digte har vi set den drama-
tiske Dialog og Beskrivelserne af Personer og Ting
breder sig mer og mer. Ogsaa i Borgernes Memoirer
og Krøniker dukkede Portrætter og Beskrivelser, Sam-
taler og Scener overalt op. Froissart maler og dra-
matiserer Hoflivet; Florentinerboghandleren Vespasiano
tegner sin Bys kendte Figurer; vor kølnske Advokat
Weinsberg leverer de mest minutiøse Beskrivelser af
sit Ydre og sine Livsvaner paa forskellige Tidspunkter
af sit Liv. Bleg abstrakt havde den Rosenhave været,
hvori Klærken fra Orleans i det 13de Aarh. havde spad-
seret i Drømme (»Romanen om Rosen«); naar derimod
en venetiansk Klærk c. 1450 digter sig en Drømmehave
op at spadsere i (»Hypnerotomachia«), bugner den af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
