Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophie Petrovna, Notarius Dubjanzofs smukke unge
Kone, gik langsomt frem og tilbage i Skovvænget
sammen med Advokat Iljin, der laa paa Landet
ligesom hun selv og boede i en Villa i Nærheden af hendes.
Det var en stille, men noget lummer
Sommereftermiddag, og her inde mellem de høje Fyrretræer var
det endnu varmere end ude paa de sollyse Marker.
For oven saa’ man en lille Stump blaa Himmel med
hvide Fjerskyer, for ude, langt borte, en høj
Jærnbane-dæmning, der gjennemskar Lysningen, og til begge
Sider et Utal af brunrøde Stammer, der stod
opmar-scherede i lange og lige Rækker.
«Jeg ventede ikke at træffe Dem her,» sagde Sophie
Petrovna og saa’ ned i Jorden, medens hun pirrede i
det fjorgamle Løv med Spidsen af sin Parasol, «men
jeg er glad over, at Tilfældet har ladet mig møde
Dem. Jeg maa tale alvorligt med Dem, for at vi én
Gang for alle kan faa Ende paa denne pinlige
Situation. Hvis De virkelig holder af mig, Ivan
Mikhaj-lovitsch, og hvis De har Spor af Agtelse for mig, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
