Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
tschekhof :
ophører De med denne systematiske Forfølgning, der
piner mig mere, end De kan tænke Dem. De følger
mig overalt som en Skygge, plager mig med Deres
Kjærlighedserklæringer og skriver endogsaa Billetter til
mig. Du store Gud! Naar i Alverden skal dette dog
have Ende?»
Hun ventede lidt paa Svar, og da hun intet fik,
vedblev hun:
«Og denne Forandring er kommen ganske pludselig
for to eller tre Uger siden, skjønt vi har kjendt
hinanden i fem Aar. Jeg. forstaar Dem ikke, Ivan
Mikhaj-lovitsch! Hvad gaar der egentlig af Dem?»
Hun skjævede hen til sin Ledsager, men han lod,
som om han ikke mærkede det, og saa’ op mod Skyerne
med et mørkt og lidende Ansigt.
«Og hvad er det ikke for et uværdigt Spil, De
driver!» sagde hun og trak paa Skulderen. «Jeg er
gift — lykkelig gift, elsker og agter min Mand og
har en lille Datter, som jeg forguder. Det burde De
dog virkelig tage Hensyn til! Og hertil kommer, at
De som min gamle Ven kjender mine Anskuelser om
Familielivets Hellighed og Ukrænkelighed.»
«Aa, du store Gud! familielivets
Ukrænkelighed!» sagde Iljin med et dybt Suk.
«Ja, hvorfor sukker De? Jeg elsker min Mancl
og agter ham, og jeg holder i alt Fald paa, at der
ikke sker noget Brud paa Hjemmets Fred og Lykke.
Hellere vilde jeg lade mig dræbe end bringe Ulykke
og Skam over Andrej og min lille Pige. Og nu beder
og bønfalder jeg Dem om at lade mig være i Ro!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
