Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
fine Ironi, der glimter bag Lyrikken som Solens
skælmske Smil gennem Vaarens friske Løv ... alt
dette havde jeg aldrig fundet hos nogen anden Digter
paa den Maade — i dette ejendommelige Sprog.
Bjørnsons ny Tanker var som friske
Naturbørn, saa let drapperede, at deres oprindelige
Skønhed kom til sin fulde Ret!
Og nu boede jeg i Nærheden af ham og turde
snart haabe at se ham og tale med ham.
Jeg havde fra Rom faaet Brev fra ham, et
anerkendende Svar paa min Bog, „Unge Hjerter", som
jeg havde sendt ham.
Jeg ventede nogle Dage.
Flere Morgener saa jeg alle Flagene vaje paa
Aulestad, et ubedrageligt Tegn paa, at der var Gæster.
Men saa endelig en Dag telefonerede jeg derop
med Forespørgsel, om jeg maatte komme og hilse
paa Bjørnson.
,Ja — naarsomhelst!" lød Svaret.
Jeg følte mig saa urolig og forventningsfuld som
en ung Pige, der skal paa sit første Bal og venter
at møde den, hun har drømt om.
— Det var ved Femtiden om Eftermiddagen,
at jeg vandrede til Mødet, det første personlige Møde
med den Digter, jeg saa ofte havde mødt i hans
Værker.
Som jeg nu gik hen ad Vejen til Aulestad,
mindedes jeg levende hin Augustdag for Aar tilbage,
da jeg første Gang i Weimar traadte ind i
Fürsten-gruft.
Jeg husker den forunderlige Følelse, der greb
mig, da jeg i Gravhvælvingen stod foran de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
