Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Klædt med en egen udsøgt Noblesse ... i sin
lyse Sommerdragt med den hvide Vest og den brede
Hat saa han med et altomfattende Blik ud over
Egnen.
Jeg vandrede da efter Fru Bjørnsons Raad ned
over Vejen og op ad Bjærgskraaningen.
Dér fandt jeg Bjørnson og Sønnen ved en
flammende Skovild.
Og min Haand fik en varm Hilsen af den Haand,
der havde skrevet alle de herlige Værker.
Som han stod dér ved den blussende Ild, var
han den store Jordbruger, Odelsbonden, der kun
tænkte paa sine Marker og Jorder; ogsaa her havde
han samme Sikkerhed og Myndighed som paa alle
andre Omraader.
Smilende saa han paa mig og sagde: „Da De for
nogle Aar siden skrev til mig, havde jeg Følelsen af,
at De var en Ungdom, der laa et Steds i det sydlige
Norge og boltred Dem i det grønne; saa hørte jeg,
at De var Professor — og nu ser jeg, at De
alligevel er en ung Mand! ... Ja, nu følger De hjem
med mig!"
Som jeg længe havde kendt Bjørnson i hans
Værker, syntes jeg, at jeg længe havde kendt ham
personlig.
Her var intet Ispandser, der skulde smeltes,
ingen kongelig Nedladenhed — nej, et varmt
Haandtryk, et mildt Blik!
Saa sagde jeg, hvad der laa mig paa Læben:
„Da jeg spurgte Deres Hustru, hvor De var, gav
hun et Svar, der kunde staa under Deres Portræt!"
Bjørnson saa spørgende paa mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>