Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Og han havde den store Lykke, at der stod
geniale Tonedigtere rede til at bære hans Digtnings
straalende Skuder frem ad Tonestrømmene.
Det er jo som bekendt umuligt at sige om en
Sang, der er populær, hvor vidt det er Teksten eller
Melodien eller begge Dele, der gør den store
Virkning.
Men sikkert er det jo, at Melodien har en aldeles
afgørende Betydning!
Hvad er det ikke for en forunderlig Toneklang,
Nordraak har faaet lokket ud af
„Ja, vi elsker dette Landet"!
Straks det første Ord ,Ja" intoneres, er det,
som der aabnes for en Sluse, og Tonerne kommer
strømmende — det er, som man paa denne lange,
stigende Tone i et Nu gaar til Vejrs og bæres
opad!
Og nu alle Bjørnsons andre Sange — hvad har
ikke Grieg, ja baade norske, svenske og danske,
Komponister faaet ud af denne vilde Lyrik.
Jeg troede, at jeg kendte Bjørnsons Digte, som
jeg jo saa ofte baade havde læst og hørt synge.
Men jeg skulde faa noget andet at føie!
En Juliaften kom jeg vandrende op til Aulestad.
Fuglesangen var ved at dø hen i klukkende
Nattedrømme; en enkelt Trille vaagnede i Skoven,
men slumrede snart hen.
Da træder jeg ind i Forhallen paa Aulestad.
Jeg studser.
En bævende Sang triller gennem Huset — er
Maaltrosten fløjet ind og flagrer forvildet mod Ruden,
fordi den længes mod sine Skove?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
