Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Det diskuteres ivrigt, hvorledes denne Sang skal
foredrages.
Bjørnson mener, at den maa synges som en
henaandet Stemning.
„Træet stod færdigt med blad og med knop"
blev foredraget med et sprudlende Liv, der tog
os alle.
Der for som en Sommerdags Jubel gennem
Stuen, da Fru Bergliot kvidrede:
Og træet fik bær under soløjets glød;
„Skal jeg ta dem?" sa jenten så ung og så rød.
„Ja kære, du kan ta,
såmange du vil ha!"
sa’ træet og grenen den bugnende bød.
Ved de sidste Ord var det, som om hun
dryssede alle Frugterne ned over os.
Der er et dramatisk Liv over hende — saa der
virkelig ud af de smaa Sange vokser hele Scener,
Smaaskuespil, der foregaar for ens Øjne og Øren.
Som af Frøet i Alfehaven stiger her af den
mindste Sang en Toneblomst, født og død i Nuet.
Man oplever det altsammen!
Hvor bliver ikke i hendes Fremstilling „Dulgt
Kærlighed" levende.
Et helt Livsbillede løfter sig frem af Sangen.
Alene de to første Linier gør hun saa uendelig
meget ud af. Man saa det aldeles tydelig, at „han
tvær over bænkene hang" — saa kommer som det
mest lysende Modbillede: „Hun lystig i dansen sig
svang". Og til sidst udslyngede Fru Bergliot med
bævende Stemme den graadtunge Hemmelighed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
