Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Snart sidder vi paa Vognen, der gennem den
morgenduftende Gudbrandsdal fører os til Faaberg
Station.
Her staar i den store Ventesal en mægtig Nerium,
bærende et rigt Flor af de herligste Blomster, lokket
frem af Lyset og den brændende Sommersol.
Sandelig — man skulde tro, man var i Syden!
Er ikke Bjørnsons Digtning en saadan Blomst,
der har Rod i Norge, men ejer en Glød og
Farvepragt, som var den født i Syden.
Mens jeg staar og tænker paa dette, skyder
Bjørnson selv i al sin frodige, blomstrende Livskraft
op foran mig.
Han vil til Kristiania og overvære Indstuderingen
af „Daglannet" paa Nationalscenen.
Da han hører, vi skal med samme Tog, siger
han straks: Jeg haaber da, De kommer ind i
Kupéen til mig!"
Og nu kører vi sammen med Bjørnson fra 11
om Formiddagen til 6 om Aftenen.
Bjørnson har lige taget Plads i Kupéen — og
paa Hylden ovenover lægger jeg min Rejsetaske.
Da Bjørnson ser op, siger jeg: „Det er
Manuskriptet til min ny Fortælling!"
Ja, jeg skønner det," svarer Bjørnson.
Og jeg tilføjer: „Ligesom man lader Vinen
passere Ækvator, for at den kan forædles, saadan lægger
jeg mit Arbejde her i Deres Nærhed!"
Det er just Dagen efter Folkeafstemningen; og
jeg siger til Bjørnson: „Den Talerstol, De stod paa,
var meget daarlig; men man glemte det snart! I
Danmark har vi Talerstole nok, de herligste Taler-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
