Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
1830«aarene, — Wergelands«ri’en kunde man kalde denne
tid. Derpaa fulgte, i Karl Johans alderdom og under
hans søn, Oscar I, en forholdsvis rolig og næsten idyllisk
tid i politiken, og næsten samtidig ogsaa i digtningens
verden, eftersom baade Wergeland og Welhaven blev
modnet og mildnet med aarene, og en fredsommelig
digter«gruppe dukket frem i literaturen med A. Munch
og Jørgen Moe og Asbjørnsen og de andre folkelivs«
skildrere og samlere, som Ivar Aasen og Landstad.
Efter denne stilfærdige og lune, men lydhøre mellem«
tid, hvori kunstnere og videnskapsmænd lyttet til fjeld«
folkets bortgjemte tale og tonekunst, og A. Munch søkte
at gjøre selv den nye skueplads, Christiania teater paa
Bankpladsen, til et fredlyst «asyl»,
«hvor man kan græde uden kval og smerte,
hvor man kan smile uden bittert nag.
hvor romantikens maaneblege kjerte
kan mildne livets lummerhede dag»’, —
efter denne sagtmodige, men i høi grad frugtbare mellem«
periode, hvori Welhaven næsten umerkelig gled over fra
polemisk til idyllisk og elegisk digtning, fulgte en ny og
mere stormfuld tid, baade i literaturen og i politiken:
paa begge omraader en ny idékampenes tids«
alder.
Bjørnson hadde jo allerede som ung student i sin
allerførste literaturartikel i «Morgenbladet» for 1854 veiret
og indvarslet et omslag i luften og stillet barometret paa
«storm»: «Det gamle literaturens land trues med omvelt«
ning.» Den «tunge stilhet» (i begyndelsen av 1850«aarene),
«er kun den forknythet, som følelsen av et uundgaaelig
uveir avler» .... «Med dette vil en ny digterslegt frem«
staa». I den samme artikel fra Bjørnsons første studenter«
aar i Kristiania hadde han med en begavet students smi«
lende overlegenhet set ned paa de norske romantikeres
flugt til granskogens «vinkende ensomhet» og «denne
drømmende, sykelige maaneskinsvandring, hvortil vore
. . . digtere med Welhaven i spidsen har overgit sig» —,
«denne banghet for dagslyset — — —, denne mystiske
snak med huldrer, alfer og nisser og andre natfolk». I
’ Av A. Munchs prolog til «Kong Sverres ungdom», det stykke,
hvormed den nye scene blev aapnet i 1837.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
