Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
en senere artikel (fra 1856) hadde han kaldt huldre«
romantikens og den idylliske naturlyriks repræsentanter
for «hine stille utflyttede mænd, som folket med anelse
av noget ubegripelig kalder digtere». Den norske roman«
tik hadde han altsaa karakterisert som en flugt fra virke«
ligheten og en utflytterpoesi. Og temmelig hvast hadde
han fremhævet mangelen paa dramatisk liv og spænding
hos A. Munch (i «En aften paa Giske»), Ivar Aasen (i
«Ervingen») og Østgaard (i «En husjomfru»).
Ut fra sin egen trang hadde Bjørnson hat en forutfø«
lelse av, at den mere idylliske periode var ifærd med at
avløses av en ny tid, som skulde opta traaden fra den
Wergelandske digtnings kamp for idéer og syslen med
verdens«problemer. Det har senere vist sig, at norsk lite«
ratur i det nittende aarhundrede falder i tre store hoved«
perioder, bortset fra en indledende tid og en efterblomst«
ring: to idékampens tider, Wergeland«Welhavens yngre
aar og Bjørnson«Ibsens tid, adskilt ved en stilfærdigere
mellemalder, naturidyllens og den nationale romantiks
tidsalder.
Og som Bjørnson hadde anet hoved«rytmen i vor lite«
rære utvikling, saaledes pekte han allerede i den første av
sine valgartikler i 1859 paa en lignende tre«delt rytme i
vor nyere politiske historie. Og det viste sig, at han
ogsaa her ikke alene spaadde ret, men at han ogsaa her
selv kom til at medvirke til spaadommens opfyldelse.
Bjørnsons artikler i «Bergensposten» — hvorigjennem
han bekjæmpet gjenvalg av de fire stortingsmænd, som
i 1857 hadde stemt for de to unionelle regjeringsforslag
om en ny mellemrikslov og om svenske dommes retskraft
i Norge — fik direkte eller indirekte indflydelse paa valg«
kampen utover det hele land. Hans indlæg fløi over
landet «idéoplynende den lumre luft», som Jonas Lie
skrev i «Morgenbladet». Et litet utvalgt kor av stemmer
sluttet sig til: Ole Richter i «Aftenbladet», Jonas Lie og
flere i «Morgenbladet», N. Meidell og I. P. Weisse i
«Christiania’Posten».1
I «Bergensposten» for Iste mars 1859 fremholder Bjørn«
son, at Norge siden 1814 hadde gjennemgaat to politiske ut«
viklings«perioder og nu var ifærd med at indgaa i en
tredje. I den første periode, en politisk kamptid (Karl
1 Smlgn. Halvdan Koht, Johan Sverdrup, I, 269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
