Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
den nye lov velkommen i en artikel som øiensynlig er
skrevet av Bjørnson (12te november 1859). At bønderne
herefter (i medhold av grundloven) skulde besætte de to
tredjedele av stortingets pladse, stod for ham som et vende»
punkt i vor historie. Reformen gir «glade forhaabninger
om sterkere national vekst i de kommende aar». «Her»
efter mere end hittil vil stortingets aapning være som at
bære birkeløv i byen, der vil strømme en anden luft ind
i den utenlandske gate, der lugter av apotek og kramvare.»
(Stortingets møter holdtes dengang i universitetets festsal.
Den utenlandske gate maa være Østregate, som dengang
gik fra jernbanestationen til Egertorvet, samt denne gates
fortsættelse, Carl Johans gate.)1
Efter repræsentations»reformen var en anden stor sak,
nemlig statsraadsaken, kommen ind i en ny sammenhæng,
mente Bjørnson. Og han foreslaar at Reformforeningen
skal ta op denne sak paa sit program, hvad der ogsaa blev
gjort. Allerede aaret i forveien hadde Johan Sverdrup for»
andret sit standpunkt til denne sak, og sluttet sig til dens
tilhængere.
Det viste sig paa stortinget 1859—60, at Vinje ialfald
hadde nogen ret i, at der endnu ikke var nogen skarp ad»
skillelse mellem et embedsparti og et bondeparti. Ganske
visst saa Vinje dengang, som vi har set, med uretfærdig
ringeagt paa Ueland og de andre stortingsbønder, som ikke
hadde faat en akademisk utdannelse i hovedstaden; han
saa ikke, at det var en ganske naturlig proces, at selveier»
bønderne litt efter litt kjæmpet sig frem til fuld politisk
myndighet, under en stadig og seig motstand fra en større
del av embedsstanden, som endnu var og maatte være
bærerne av traditionen fra den patriarkalske tid, da kongen
og det kongelige embedsverk var hele folkets formyndere.
Men likesom det især skyldtes den norske embedsstands
patriotisme og frisind, at grundloven av 1814 blev saa libe»
ral og la magtens tyngdepunkt i selveier»bøndernes haand,
saaledes skyldtes det ogsaa lojal og selvopofrende tilslut»
ning fra Schweigaard og andre fremragende embedsmænd
i stortinget, at bønderne ogsaa faktisk fik overvegten.
Det var jo Schweigaard selv, som formulerte det i 1859
vedtagne forslag om, at landdistrikterne herefter skulde
vælge to tredjedele av stortingets medlemmer. Ved
denne avgjørelse, der altsaa blev støttet av den nye
1 Se A. Collett: Gamle Christiania-Billeder, side 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
