Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Reformforening, kan man si, at embedspartiets ledere selv
frivillig banet veien for sin egen avsættelse som folkets
politiske formyndere. Baade ved denne leilighet og under
den straks efter følgende statholderstrid viste de sig, naar
det gjaldt, som repræsentanter for lands«interesser mere
end for standsinteresser. Deres politiske formynderskap
hadde i sin tid været en historisk nødvendighet, og endnu
saa sent som under statholderstriden i 1860 viste det sig,
at bondepartiet i høi grad trængte deres forsorg. Især
Schweigaard, men ogsaa mænd som de to stortingspræ«
sidenter, amtmand Aall og sogneprest Harbitz, brødrene
Ulrik og Ketil Motzfeldt, Christian Birch«Reichen«
wald og mange andre kan nævnes som folke«formyndere
i ordets allerbedste og nobleste forstand og som storsin«
dede repræsentanter for det, Bjørnson i «Bergensposten»
hadde kaldt for den politiske uskyldighetsalder i vor nyere
historie, — tiden før parti« og klassekampen for fuldt alvor
begyndte.
Denne politiske uskyldighet viste sig netop i sin fulde
glans paa stortinget i 1859—60, da Schweigaard stod sam«
men med Ueland og Johan Sverdrup i spørsmaalet om
at formindske byrepræsentanternes antal til en tredjedel,
eller da embedsmænd og bønder og det hele storting
stod sammen i statholderstriden, og den berømte adresse
til kongen blev avfattet av Schweigaard, amtmand Aall og
Johan Sverdrup i forening. Med denne skjønne enighet
ender den første mere idylliske epoke i vor nyere historie,
en tid som vel altid vil bevare en særegen glans.
Det er nødvendig at mindes disse forhold for at for«
staa, at forsøket paa at danne et skarpt avsluttet folkeparti
gjennem Reformforeningen av 1859 kom litt for tidlig
eller ialfald for braat. Man kan forstaa, at en likefrem og
planmæssig organisation av partistriden maatte staa for
mange som et politisk syndefald, og at mange av de mest
renhjertede og uegennyttige mænd av den gamle skole ikke
med sin bedste vilje kunde indse nødvendigheten av at
indføre en skarp parti«krig i et land uten stor klassefor«
skjel og uten arvede privilegier. Dette sidste synspunkt
blev ogsaa av Vinje gjort gjældende overfor Reformfor«
eningen. — Men Vinje indsaa allerede i 1860, at netop den
av Schweigaard formulerte reform i stortingets sammen«
sætning vilde føre med sig en mere utpræget partidannelse
og en ny og skarpere politisk strid, — men ogsaa mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
