Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
punkt, hvor vi (nordmænd) kan være med. Det er ikke
længer marionetdukker, som bevæges frem av usynlige
traade [som hos Scribe], det er mennesker, personligheter
med livets smerte i sit aasyn, uforløst, taus. Man har
vundet tilbake til respekt for tilværelsens store gaader, det
ubegribelige, dæmoniske er kommen op, — og der har vi
et ord at tale med» ....
Det var altsaa det psykologiske problemdrama,
som efter Bjørnsons mening nu stod for tur. Det var
dette, han hadde forsøkt at plante i gammel norsk jord i
«Mellem slagene» og «Halte»Hulda». Det var denne form
av skuespil han hadde hat for øie, da han la planen til
«De nygifte» i 1855 og da han i 1857 syslet med et emne,
hvorav han længe etter formet «Laboremus». Allerede saa
tidlig som i 1855 hadde Bjørnson i sine teaterkritiker i
«Aftenbladet» og «Morgenbladet» pekt paa franske dramatikere
som Augier og Sandeau og uttalt, at «den nyeste drama»
tiske skole i Frankrike» har utsondret eller utskilt «Scribes
trættende intriger» til fordel for en omhyggeligere karak»
tertegning. Bjørnson satte stort haab til «den nye skoles
bestræbelser», som gaar ut paa: «ved hjælp av den av
Scribe saa fortræffelig utviklede mekanik at gjøre større
erobringer paa det psykologiske gebet». Hvad det gjælder
om, er «intet mindre end at reformere nutidens aabenbare
sans for det karakterløse skuespil» («Aftenbladet», Iste febr.
1855). Men dengang var Bjørnson endnu ikke ganske
avvænnet fra Scribes spændende og raske intrige. Den
nye, mere omstændelige karaktertegning fandt han delvis
kjedelig, nemlig naar den «stanset handlingen» og forsin»
ket dramaets hurtige tempo. Hvad det gjaldt om, var at
forene Scribes teknik (eller «maskineri») med hans efter»
følgeres alsidigere karaktertegning.
Saavidt var Bjørnson naad allerede i 1855, i det mindste
i teorien. I 1858 er han færdig med Scribe, likesom med
«hele den gamle snusfornuftige tid». Av franske forfattere
sætter han nu størst haab til Theodore Barriere, hvis sati»
riske skuespil «Skikkelige folk» (Faux Bonshommes)av Bjørn»
son blev opført i Bergen, og snart efter kom til opførelse
ogsaa paa Christiania teater. Bjørnson kræver nu indenfor
dramaet plads for en dypt indtrængende sjæleskildring av
det enkelte menneske. «Man maa gi de større person»
ligheter den fornødne tid og rum.» Det er ikke nødven»
dig, at handlingen skal gaa saa strykende fort. «Vi løser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
