Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
skulde vi synge i en fest, som vort nystiftede norske sel«
skap skulde holde et par dage efter. Han skrev melodien
og indstuderte den. Gamle Lindeman akkompagnerte, og
Ole Bull og Johan Behrens var de første, som applauderte
den Det var en kveld!»1
Ogsaa for Jonas Lie stod mange aar senere denne aften
i «Det norske selskap» som særlig mindeværdig. «Tobaks«
skodden laa tyk i værelserne og punscheglassene løftedes
til mange taler. I en pause, hvorunder Sverdrup gik rast«
løs om som en løve i bur, roptes der og kaldtes der, og
blev der endelig lykkelig gehør for en opfordring til at
begi sig ind i sideværelset, hvor pianoet stod, og høre paa
en melodi som den unge Nordraak hadde komponert til
Bjørnsons «Ja vi elsker dette landet». Den aften bares
sangen til daaben». — Saa fortæller Erik Lie i sin bok om
«Jonas Lies oplevelser».
Hvis Bjørnson og Jonas Lie erindrer ret, er altsaa Ri«
kard Nordraaks uforgjængelige melodi til «Ja vi elsker
dette landet» blit til allerede i statholderstridens dage, om«
trent samtidig med «Har du hørt, hvad svensken siger,
unge norske mand ?» Den sidstnævnte pragtfulde kampsang
blev av Bjørnson offentliggjort i «Aftenbladet» 7de april
1860. Det er historisk sikkert, at Nordraak først kom«
ponerte melodien til «Har du hørt, hvad svensken siger»
og bakefter med en genial omdannelse av de første otte
takter bygget op fædrelandssangen paa den nævnte kamp«
sangs ruiner. Ved at sammenligne de to melodier vil man
se, at rytmen i de første otte eller endog ti takter er væ«
sentlig den samme, og at den skjønne syvende og tildels
ottende takt er optat uforandret i fædrelandssangen. Men
tonebevægelsen og stemningen er som forvandlet, og i den
anden halvdel av melodien til «Ja vi elsker» er der en vid«
underlig utvidelse og en dristig, svulmende stigning, som
ganske mangler i den tilgrundliggende melodi. Denne
sidste er bare som et trappetrin eller en forholdsvis lav av«
sats, hvorfra Nordraak med et lykkelig sprang naadde op
til det tonedikt, som især har gjort hans navn udødelig.
Faa eller ingen fædrelandssanges melodi har en merke«
ligere tilblivelse. Bjørnson fortalte i sin tale ved avslørin«
gen av Rikard Nordraaks bauta i Berlin den 17de mai 1906,
hvorledes diktet «Har du hørt, hvad svensken siger» blev
1 Meddelt av Rosenkrantz Johnsen, efter Bjørnsons diktat, i «Ver»
dens Gang» 24de april 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
