Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
ifærd med at gjøre et tilbaketog, av hensyn til den uhyre
lidenskabelige tone i den svenske presse. Dette tilbaketog
var forøvrig for en stor del begrundet deri, at mænd som
statsraad Birch»Reichenwald og hans venner hadde haabet
at statholderpostens ophævelse skulde styrke baade Nor»
ges stilling og selve unionen. I et brev av 2den mars fra
Karl IV som kronprins var amtmand Birch»R. blit beteg»
net som «sjælen i det unionelle parti» i motsætning til
«bondepartiet» som den unge vicekonge søkte at be»
kjæmpe. Naar nu statholdersaken viste sig tvertom at
volde bitter unionel strid, var jo hele aktionen fra unio»
nelt synspunkt forfeilet. Og det maatte for sterkt unions»
venlige politikere staa som det mindste av to onder at
opsætte saken til en gunstigere tid.
Dertil kom endnu dette: Eftersom striden mere og
mere kom til at staa, ikke om statholderpostens ophævelse,
men om det norske folks «husbondsret» over sin grund»
lov (for at bruke et senere uttryk av Bjørnson) var der
flere og flere som blev grepet av frygt for krig med Sve»
rige, det vil si for en svensk invasion, hvis man fastholdt
det norske standpunkt Selve bondehøvdingen O. G.
Ueland og stortingspræsident Harbitz var, som professor
Koht fremhæver, av dem som bad den norske regjering
anmode kongen om at negte sanktion paa stortingets be»
slutning! Men i norsk statsraad vel at merke.
Det ser ut som om de norske statsmænd likesaalitt
som de svenske fra først av hadde tænkt sig at stri»
den til syvende og sidst vilde komme til at staa om
det høivigtige formelle spørsmaal: avgjørelse i norsk eller
sammensat statsraad.
« * «
Da Dunker rykket ut med sit første flyveblad, ved
juletid 1859, var statholderstriden vokset op til et vældig
omfang gjennem den svenske riksdags indblanding i saken.
I Sverige, hvor man senest gjennem højesteretsassessor
Motzfeldts uttalelser i det norske storting den 9de decem»
ber 1859 visste, at kongen var villig til at sanktionere
stortingets beslutning, og det i norsk, ikke i sammensat
statsraad, var gemytterne i fyr og flamme. For at slukke
eller ialfald dæmpe ilden i Sverige, begynder Dunker med
at hælde koldt vand over — de norske blade. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
