Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
gjaldt, kan man si, at mortificere den norske presses fri»
sprog og gjøre det saa betydningsløst som mulig. Dun»
ker, som skrev sine flyveblade især for at retlede den
svenske opinion, begynder med at indrømme, at den
norske presse hadde optraadt med «ungdommelig umo»
denhet» og paa en maate, som aldeles ikke svarte til de
ledende norske politikeres opfatning. Allerede ved be»
handlingen av forslaget om en ny mellemrikslov i 1857
og nu sidst med hensyn til statholdersaken hadde «den
norske dagbladspresse git glimrende prøver paa, hvorledes
et land ingen farligere fiende kan ha end en presse, der
anmasser sig at ville forsvare dets rettigheter i anliggender,
som den ikke magter». «Nationerne har — sier Dunker
— sin corde sensible, — likesom damerne. Og den norske
presse har stadig rørt ved denne ømme streng.» Værst
av alle blade var «Aftenbladet». «I Sverige,» sier Dunker,
«vil man vistnok ha vanskelig ved at fatte, hvorledes det
kan være mulig, at man kan vove her i landet at byde
nationen saadan tale som den, der findes i «Aftenbladet»
for 22de december, blandt andet saalydende:
«Statholderpostens ophævelse fratar os et skin, en løgn,
som var blit nationen ubehagelig, og som den en vakker
dag fandt det rigtig at befri sig for. Til denne akt fik
svenskerne være tilskuere, enten dem saa lystet eller ei.
Den svenske presse kan nu straks holde op Gjort er
gjort, og selv om det endnu stod tilbake at gjøre, det
blev det samme om igjen, trods al uklar opfatning i Sve»
rige, bestandig det samme om igjen.»»
Denne artikel, som altsaa betegnet høidepunktet i den
norske presses djervhet, karakteriseres i Dunkers kraftige
billedsprog som «barnslig hanegal», «saadant kikeriki»
[kykeliky], som alene kunde gavne saken, hvis det «ved
sin overnaturlige latterlighet bragte nationerne paa begge
sider av Kjølen til .... at række hinanden de av home»
risk latter rystende hænder over fjeldet, under gjensidig
munterhet over det lille galende kræ» — «Aftenbladet».
Forfatteren av denne artikel, i anledning av hvilken de
to folk skulde række hinanden latter*rystende hænder
over Kjølen, var vitterlig for alle Bjørnstjerne Bjørnson,
den ene av «Aftenbladet»s to navngivne redaktører. Dun»
ker nævner ham ikke likefrem ved navn, men betegner
ham tydelig nok som en «ungdommelig kamplysten med»
arbeider av «Aftenbladet».» Ogsaa Bjørnsons skarpe strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
