Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Datidens Rejseliv. Forst den 10. Juni efter to Maaneders
Om-tumlen landede Christensen i New York.
Der er en Ting, som indvandrede Danske aldrig glemmer, og det
er, hvor mange Penge de havde i Lommen, da de satte Foden
paa amerikansk Grund. Christensen horte til de mere velhavende.
Han ejede nemlig 6 Dollars, og han ejede, hvad der betod
ad-skilligt mere: Kundskab, Tro paa Fremtiden og et lyst og let Sind.
Det forste Trin, den unge Emigrant gjorde, var imidlertid et
Fejltrin. Det var morkt, da han kom i Land. Han snublede over
en Bjælke, forstuvede sin Fod og blev i en ynkelig Forfatning
baa-ret op i det danske Somandshjem. Men her sagde man ham, at
en saadan Hændelse var at betragte som et lykkeligt Varsel for
en ung Mands Fremtid, og i dette Tilfælde bekræftedes virkelig den
gamle Overtro.
Begyndelsen var dog ikke videre lovende, hvad den sædvanlig
ikke er for nogen Fremmed i Amerika. Christensen fik Arbejde
som Daglejer paa en Linolie-Molle, der ejedes af en Dansker ved
Navn Hans Jorgen Hansen. Men Mollen brændte, - til stor Lykke
for Christensen, der nu var saa heldig at faa en Kontor-Ansættelse
hos en fransk Kommissionær ved Navn Edouard Bossange. Her
var det forst, han folte sig paa den rigtige Hylde. Da han
forbav-sende hurtigt havde sat sig ind i Sprog og Handelsforhold, forlod
han Franskmanden og overtog en Plads som forste Bogholder i et
gammelt Vinfirma. Med denne Bogholderplads som Udgangspunkt
ar-bejdede han sig fra det ene Firma over i det andet og til sidst op
i Stillinger, hvor han knyttede de Bankforbindelser, der blev
af-gorende for hans Liv.
Christensen var nu fuldblods Amerikaner, hvad Danskerne altid
er de forste Aar, de lever i Amerika. Men hvor optaget han end
var af Arbejdet, der voksede med hver ny Stilling, glemte han dog
ikke de skandinaviske Foreninger. Han havde en sniuk Sangstemme,
medvirkede gerne ved Koncerter og tog stærkt Bifald ved at
foredrage danske Nationalsange. I en af disse Foreninger, hvoraf
han var det mest yndede Medlem, fandt han sig en Hustru,
II. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
