Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
mere hos denne lærde Særling, som man med en drilsk
Omskrivning af Navnet kaldte Malte kontra Bruun.
Ved sin Ankomst til Paris var Heiberg bleven ansat som
Tolk i Handelskamret. Han gik senere over i en underordnet
Stilling i Udenrigsministeriet, hvorfra han 1817 lik sin Afsked.
Misfornøjelse med Forholdene under Kejserdømmet og Længsel
efter Hjemmet tilskyndede ham til i 1818 at indgive en
Ansøgning om at faa sin aarlige Pension af 3000 Francs ombyttet
med en Sum en Gang for alle af 6000 Francs. Hans Ønske
blev dog ikke opfyldt, og han forblev endnu i Paris i 22 Aar.
Tiden faldt ham ofte lang, og Landsforvisningen havde vistnok
ganske sløvet ham, dersom den ikke var bleven mindre følelig
ved de daglige Besøg, han aflagde i den Kafé, vi her antager
var Café de la Régence. Særlig i de 3 Aar 1819—21, da Johan
Ludvig Heiberg opholdt sig i Paris, flokkedes mange Danske
om den graanede Frihedskæmpe. Han havde tidligere haft
Besøg af Løjtnant, senere Oberst Tscherning, der i Omgang
med Heiberg utvivlsomt modtog sine stærkeste Frihedsimpulser.
Nu søgtes han af Mænd som Juristen P. Bang, Historikeren
H. F. Estrup, Teologen H. N. Clausen, Digteren Hauch,
Matematikeren H. G. v. Schmidten, Prof. Abrahams og Bournonville,
senere af Henrik Wergeland, H. C. Andersen og Geheimeraad
Andræ, der dengang var Arlilleriofficer. Men da Heiberg i
Aarenes Løb paa Grund af Alder og Svagelighed ophørte at
komme paa Kaféen, blev han glemt af sine Landsmænd. Heinrich
Heine, der omtaler ham i sin Bog om Børne, siger: „Det var
sørgeligt at se, hvor bleg og mager han var, og hvor besværligt
han famlede sig frem langs Husrækkerne". De sidste Aar af
sit Liv, levede Heiberg syg og ensom i Hotel Rouen (i den lille
snævre Gade Rue Croix des petits Champs, tæt ved Louvre).
Professor Otto, som i Aaret 1841 endnu engang kom til Paris
og opsøgte ham, fortæller om sit Resøg:
„Heiberg klagede ikke over legemlige Smærter, men over
den højeste Grad af Mathed, der kun tillod ham ved hans Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
