- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
4

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Over Oceanet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og ind i dette brogede Billede træder nu en Oceanflyver
med gnistrende Ildtunger staaende ud af Skorstenene,
med lysende Skumstraaler foran Staalboven og med hvide
Solsejl udspændte over Oceandækket, hvorfra et Mylr af
Rejsende retter Hundreder af Kikkerter ned paa den
ærbødigt nejende Kaffedamper. Det er saa eventyrligt dette
Skue, at man tror, det er en Aabenbaring.

Men fra Oceanflyverens underste Dæk ses i det flygtige
Minut en Række sygelige, blege Ansigter. De træder frem
som Dødningehoveder trukne paa en Snor. Det er
Emigranter —

„Taaber, som jager efter Lykken!“ udbryder en lurvet
klædt Person, der er Dækspassager om Bord paa
Kaffedamperen. Han har allerede Dagen forud gjort sig
bemærket ved sin besynderlige Dragt, sorte, slidte Benklæder paa
et Par lange, krogede Ben og en lys Lærredsbluse, der om
Livet er fastgjort med en rød Rem. Hans gustne, magre
Ansigt er let dunet af et rødligt Skæg og skjules halvt af
en hængende, blød Hat.

„Taaber, som jager efter Lykken,“ gentager han og
stirrer ud over Oceanet, der nu ligger foran os i hele sin
usigelige Vælde, svagt oplyst af Aftenens rødlige Dæmring.
Taaber, siger han, og fortæller i en ligegyldig Tone, at
han er Farmaceut, at han har fabrikeret Bomber for en
anarkistisk Klub, og at Politiet har jaget ham gennem
Tyskland, og at han er paa Flugt.

Alt det havde været interessant i Land, men her —

Solen er gleden bort. Foran Damperen skinner Vandet
i luende rengnbuefarvede Blærer, der nu i Mørket lysner
langs med Skibssiden som en Strøm af Gnister.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 10:55:36 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/chvestind/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free