- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
5

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Over Oceanet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det er Morilden, Verdenshavets Fosfor, der gaar i
Brand. Det bobler, gnistrer og samler sig bag Skibet i
lange, violette Ildtunger. Hvilket Kølvand! Et lysende,
vifteformigt Slæb, smidigt bøjende sig om Bølgerne, isprængt
tusinde funklende Stjerner, der agterude lyser som en
Ildstreg over Havet — og Øjet følger denne Streg, og Tanken
følger Øjet, indtil den Rejsende i Ildstregens uendelige
Forlængelse med bankende Hjerte ser det fjerne Hjem.

Medens Kaffedamperen glider ind i Nattens Tomhed.

Da høres der i Luften en sælsom Susen, og ved Midnatstide
bliver denne Susen til et hult Bulder. Matroserne
fastbinder alle løse Ting paa Dækket. De er endnu
beskæftiget dermed, da Solskiven fugtig rød hæver sig af
Havets Skum. Det stormer —

Afmægtige Pen! Maler maatte man være, et Kæmpelærred
udspændt over Himmelbuen maatte man have og
dertil hundrede af Pensler med Farver saa ægte, at de paa
en Gang kunde blænde og forfærde — og alligevel vilde
man ikke kunne skildre dette vældige Sceneri, disse
Vandbjerge i Oprør, naar de tumlende, brølende, tordnende,
kogende og skummende, i ustyrlig Ubændighed, med
fremstrakte Halse, med kridhvide, graadige, glinsende Tænder
i djævelsk Travlhed jager af Sted, som vilde den ene opæde
den anden, styrtende sig i Flugten mod det værgeløse
Skib, der klagende og stønnende, vaandende sig i Havnsnød,
hugger Jernboven ind i Uhyrerne med tusinde Hestes Kraft.

I tre Døgn varer denne Storm.

Kokken er flygtet fra Kabyssen, der, for hver Braadsø
Skibet tog, blev fydt med Vand. Det er umuligt at
indtage Maaltiderne ved et Bord. Vi faar Maden — Brød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free