- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
92

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden sminkede med et tykt Lag Mel, ikke blot i
Ansigtet, men paa Hals og Barm. Saa danser de med
Iagttagelse af den mest gennemførte Etikette. Negrene titulerer
hinanden Sir og Negerinderne My Lady. Men ud paa Aftenen,
naar Dansen bliver vild og Romsnapsene stiger til Hovedet,
gaar Naturen over Optugtelsen. Gentlemen og Ladies kaster
Støvlerne ud ad Vinduet og valser rundt paa bare Bén.

Saa rig paa Farver og tropiske Billeder er Dagen, og
dog er den ikke skønnere end Natten:

Heden har lammet alt Liv, indtil Naturen henimod den
tavse Aftentime gennemfares af en svag Skælven. I Vesten
blusser Solen rødt, ildsprudende, som vilde den udstraale
den tidobbelte Masse Ild, før den opsluges af de fjerne
Bølger. Et Skarlagenskær hviler over Havet og den lille Ø.

Saa er der et Minut, da Solen ude over Horisonten
glider bort og kommer frem igen og, før den atter synker,
tager Øen fangen i et mægtigt Bundt af Straaler, der som
ved Indaanding fylder Luften med de tusinde tropiske
Blomsters krydrede Dufte.

Fra dem alle faar det flygtende Dagskær sin stumme
Afskedshilsen: fra den vestindiske Rose med dens Væld af
overmodne Blade og fra den røde pragtfulde Hibiscus, der
yppig tung hænger paa sin sprøde Stængel; fra den
lysende, mod Himlen stræbende Agave og fra Peberplanten
og Oleanderen og fra den skønne Dildo, som Kolibrien
omsværmer, og fra den lille, tykke Kaktus, der staar i
Ginneegræsset blandt de lette Blomster som en Munk
imellem Nonner.

Derude glødende Sol. Deroppe gyldne Skyer og
dernede Havets skiftende Spil af Farver. Rundt om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free