- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
93

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rosenhøjen lysegrønne Bjerge, og i Dalbugterne det rødmende,
violette Blomsterflor, som aander ud i Aftenluften.

Men pludseligt skjules Blomsterne og Buskene med
de skælvende Blade i et Farvebrus, der hæver sig og breder
sig hastigt i den gyldne Luft.

Det er Sommerfuglene, der, beruste af de stærke
Blomsterdufte, løfter sig mod Himlen i det sidste flygtende
Solskin.

Gule Sommerfugle, der ilsomt flyver hid og did, lysende
som Ildgnister, og store glorøde Sommerfugle med mørke
Farvetegninger, og lyserøde og mørkeblaa, teglstensfarvede
og kridhvide Sommerfugle med Ildpletter paa de lodne
Følehorn og Paafugleøjne paa de dobbelt takkede Vinger.
Regnbuens Farver flyder om i dette Sommerfuglevæld, der
stiger op mod Himlens gennemsigtige Hvælving.

Men Himlen, Havet, Bjergene, Buskene, Blomsterne
og Sommerfuglene forsvinder — lydløst som for et Pust.

Det er Mørket, der paa Antillerne kommer pludseligt,
næsten som paa Teatret. Endnu med Solstraalerne i Øjet
staar man indhyllet i den mørke Nat.

Et Øjeblik hviler alle Omgivelser i dyb Stilhed, en
gravagtig, dyster Stilhed, der hurtig viger for en ny
Bevægelse i det hastigt skiftende Naturspil: Henover
Himlen mylrer Stjernerne og henover Ginneegræsset Insekterne,
der stemmer deres fine Instrumenter til den sælsomste
Koncert.

Tusinder af fremmede, ejendommelige Lyde høres, Lyde,
som naar Glasstænger gnides mod hinanden, som naar
Vanddraaber falder ned paa Gløder, og som naar tørre Pinde
knækkes over spændte Violinstrenge, medens Luften gennemkrydses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 10:55:36 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/chvestind/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free