Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KAPITEL V.
Medens Tetonen utførte dette sit underfundige arbeide, hadde
ikke en lyd forstyrret præriens ro. Indianerne laa paa sin post
og ventet med de indfødtes umaadelige taalmodighet paa et
tegn som kunde gi dem noget at gjøre. Fangene saa intet
andet end det ensformige øde som lystes op av en tilsløret
maanes sitrende straaler. Stedet hvor utvandrernes leir laa, var
hensunket i dypt mørke. Overalt hersket ørkenens stille ro.
Men for dem som visste hvad der gik for sig i nattens stilhet,
blev angsten og bekymringen større for hvert minut, da der
intet livstegn kom fra mørket, hvor leiren laa. Pauls aande
dræt blev sterkere og dypere og Ellen skalv hvergang hun
følte hans dirrende arm. Pludselig bøiet Weucha sig ned og
hvisket fældejægeren i øret:
~Hvis Tetonerne mister sin store høvding derborte hos
Langknivene, saa skal baade gamle og unge dø."
„ Livet er en gave fra Wahcondah," svarte den anden rolig.
~Krigeren maa bøie sig for lovene hans likesaa godt som hans
andre barn. Menneskene dør bare naar han vil og ingen Dah
cotah kan gjøre nogen forandring i det."
~Se," utbrot den vilde og løftet sin kniv i veiret. ~Weucha
er en hunds Wahcondah."
Den gamle mand rettet sine øine paa indianerens vilde an
sigt. Et uttryk av foragt og forbitrelse for over hans træk,
men han blev atter rolig og sa: ~Hvorfor skulde en som er
skapt i Guds virkelige billede, la sig erte av en ufornuftig
skabning!" Den vilde grep ham i hans tynde graa håar, som
ståk frem under luen, og svinget allerede sin skarpe kniv, da et
langt, gjennemtrængende skrik lød. Weucha slåp sit tak i
jægerens håar og utstøtte et høit triumfrop.
Paul kunde ikke længer holde sin utaalmodighet i tømme.
~Naa, gamle Ismael," ropte han, ~naa er det tid at vise hvad
en Kentuckier duer til. Skyt lavt, gutter. Rødhuderne kryper
paa marken!" Men hans stemme overdøvedes av det rædsels
fulde hyl som halvhundrede struper fra alle kanter istemte.
De som skulde holde vakt over fangerne, svinget armene vildt
i luften og sprang omkring som gale, mens de utstøtte høie
skrik. Samtidig lød en stampende og drønnende lyd, som om
en hel bøffelhjord kom stormende — det var Ismaels hester og
kvæg som tok flugten i forvirret skræk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 18:39:35 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/cjfprarien/0044.html
