Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TAJFUN 59
Han holdt igen Hænderne op til Tindingerne.
Rorgængeren havde bevæget Legemet ubetydeligt, men der
var ikke den ringeste Drejning af Hovedet, det sad som et
Stenhoved paa en Søjle og saá kun fremad. Under en Rullen,
der nær havde taget Magten fra Kaptajnen, sagde denne
strengt: „De skal ikke bryde Dem om, hvad den Mand siger.“
Og med en ubestemmelig Forandring i Tonefald tilføjede han
yderst alvorligt: „Han har ikke Vagt.“
Matrosen sagde intet.
Orkanen vedblev at gøre Anfald paa det lille, rystende
Styrehus, der gjorde Indtryk af at være lufttæt, og Lyset inde
i Nathuset flakkede ustadigt.
„De er ikke blevet afløst,“ fortsatte Kaptajn MacWhirr
uden at se paa Manden. „Jeg ønsker imidlertid, at De bliver
ved Rattet, saa længe De kan. De véd, hvordan Skibet har
det under Uvejret i Dag, en ny Rorgænger kunde muligvis
forkludre det hele for os, og det gaar ikke. Dette her er ikke
Børneleg. Folkene har vist ogsaa travlt med et bestemt
Stykke Arbejde nedenunder ... Mener De, De kan?“
Styregrejerne slog over i en kort Klapren, der igen døde
hen, og den tavse Mand udbrød med en Heftighed, som om
alle hans Følelser skulde have Luft i denne ene Udladning:
„Jeg kan styre saa længe det skal være, Sir, naar der ikke er
nogen, der snakker til mig.
„Det er godt — Hackell,“ sagde Kaptajnen og saá for
første Gang paa Rorgængeren.
Dermed syntes han helt at vende sine Tanker andre
Steder hen. Han bøjede sig ned imod Talerøret til Maskinen,
blæste ind i det og lyttede. Rout svarede nedefra, og
Kaptajnen begyndte at tale ind i Mundstykket.
Medens Uvejret brølede rundt omkring Kaptajn Mac
Whirr, satte denne skiftevis Øret og Munden til Talerøret,
og Maskinmesterens Stemme lød op til ham, skærende og
forjaget, som om Manden raabte midt i Kampens Hede. En
af Fyrbøderne var kommen til Skade, de andre havde opgivet
Arbejdet, anden Maskinmester og Donkeymanden passede
Fyrene, Tredie Mester stod ved de store Ventiler; der maatte
passes paa overalt. Hvordan stod det til deroppe?
„Daarligt nok. Det meste kommer an paa Dem,“ sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
