- Project Runeberg -  Tajfun /
60

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





60 JOSEPH CONRAD
Kaptajn Mac Whirr. Var Styrmanden kommen derned? Ikke?
Naa, saa kom han snart. Om Rout vilde lade ham komme hen
til Talerøret — til det paa Broen — thi nu gik han derud
med det samme. Der var noget Mudder med Kineserne. Det
lod til, at de sloges, og det kunde jo ikke gaa ...

Maskinmesteren havde forladt Talerøret, og Kaptajnen
hørte Maskinens Stempelslag; det var Skibets Hjerte, der
bankede. Han hørte Routs Stemme raabe et eller andet nede
i Maskinrummet, Skibet styrtede sig fremad og nedad,
Stempelslagene lød et Par Gange hurtigere og heftigere og
standsede saa helt. Kaptajnens Ansigt var ubevægeligt, og uden
selv at vide af det stirrede han paa anden Styrmand, der
stadig sad og krøb sammen i sin Krog. Nu hørte han igen
Routs Stemme nede i Dybet, og Pulsslagene begyndte igen
— først langsomt og derpaa med voksende Hast.

Maskinmesteren var atter kommet hen til Talerøret. „Det
har ikke meget at betyde, hvad de laver,“ sagde han
hurtigt og tilføjede saa irriteret: „Hun tager de Dukkerter, som
om hun aldrig tænkte paa at komme op igen.“

„Forfærdelig høj Sø,“ sagde Kaptajnen.

„Pas paa, jeg ikke kører hende til Bunds,“ raabte Rout.

„Det er mørkt og regnfuldt. Jeg kan ikke se, hvad der
kommer,“ lød Svaret. „De maa holde Skibet — saa meget
— i Gang — at der kan styres — og saa maa vi løbe an —
paa — at det gaar,“ fortsatte Kaptajnen.

„Ja, jeg holder den saa vidt gaaende, som jeg tør,“

„Der er en Del slaaet itu heroppe,“ fortsatte Kaptajnen
helt mildt. „Men vi klarer os saa nogenlunde. Naturligvis
— hvis Styrehuset gaar over Bord ...

Rout, der lyttede opmærksomt, kom med en halvhøj,
irriteret Bemærkning. Saa lød det roligt oppefra: „Har Jukes
ikke vist sig endnu?“ Og efter et kort Ophold: „Jeg vilde
ønske, han vilde give en Haandsrækning. Sig, at han skal
gøre sig færdig og komme herop for alle Tilfældes Skyld.
For at se efter Skibet. Jeg er helt alene. Anden Styrmand
er færdig . .

„Hvad behager?“ raabte Rout ud i Maskinrummet, da han
et Øjeblik vendte sig bort fra Talerøret. Er han gaaet over
Bord?“ raabte han saa og satte Øret til.






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free