Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“
66 JOSEPH CONRAD
og de tre Par Øjne, der i samme Nu var rettet mod
Maskintelegrafens Skive, saa Viseren springe om fra „Fuld Kraft
til Stop“. Idet Øjeblik fik de tre Mænd i Maskinrummet en
Følelse af en Hindring for Skibet, noget, der fik det til at
vige tilbage, som om det samlede sine Kræfter til et fortvivlet
Spring fremad.
„Stop! brølede Rout.,
Intet Menneske — ikke engang Kaptajn Mac Whirr, der
var den eneste Mand ude paa Broen, og som saá en hvid
Skumlinie komme imod Skibet oppe i en saadan Højde, at
han ikke vilde tro sine egne Øjne — intet Menneske fik
nogensinde noget at vide om Højden og Stejlheden af den
Vandmur eller den forfærdelige Dybde af den Dal, Tajfunen
frembragte bag ved den fremilende Vold af Vand.
Den kom jagende for at møde Skibet, og efter et Ophold
— det var, som naar en Svømmer tager sig sammen —
løftede Nan Shan Stævnen mod Himlen og sprang frem.
Flammerne sank i alle Lamperne, saa der næsten blev helt mørkt
i Maskinrummet, og en af dem gik ud. Med et
øresønderrivende Brag og en vanvittig Syden og Plasken faldt
Vandmasserne ned over Skibet, som om dette var sejlet ind under
et Vandfald.
Dernede i Maskinen saá de skrækslagne paa hvorandre.
„Vandet gik over den fra for til agter!“ yrælede Jukes.
Nan-Shan gik hovedkulds ned i Bølgedalen ganske som
om den gik ud over Kanten ved Verdens Ende.
Maskinrummet hældede fremover som det Indre af et Taarn, før det
styrter sammen under et Jordskælv. Inde fra Fyrpladsen
lød der et skrækkeligt Rabalder, da alle Jernsagerne ramlede
mellem hverandre. Hældningen varede saa længe, at Beale
paa alle fire begyndte at krybe af Sted, som om han vilde
ud af Maskinrummet og Rout drejede langsomt Hovedet med
et forstenet, indfaldent Ansigt, og Underkæben hang slapt
ned. Jukes havde lukket Øjnene, og i samme Nu fik hans
Ansigt et fuldstændig udtryksløst blidt Præg som hos et
blindt Menneske.
Endelig hævede Skibet sig igen, men det skete langsomt
og skælvende, som om Stævnen maatte løfte Bjerge af Vand
mod Himlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
