Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 JOSEPH CONRAD
domme, og de stod i Forbund med de stedlige
Pengeudlaanere. De eksporterede de fleste af deres Ofre fra Hamburg.
Hvad selve det Skib angaar, der strandede her, da saá jeg
gennem Vinduet, hvorledes det kom ind i Bugten en mørk,
truende Eftermiddag. Det kastede Anker paa korrekt Maade
lige ud for Strandkontrollørernes Hus i Brenzett. Jeg husker,
at jeg saá ud mod Skibet, inden det blev helt mørkt, og jeg
kunde skimte dets mørke Omrids mod en Baggrund af
sønderrevne, drivende blygraa Skyer. Ud paa Aftenen tog
Stormen til, og ved Midnatstid kunde jeg, medens jeg laa i min
Seng, høre de rasende Vindstød og Larmen af Regnbyger, der
slog mod Vinduerne.
Paa samme Tid forekom det Strandvagten, at han saá
Lanterner fra en Damper, der gik ind mod Ankerpladsen,
men et Øjeblik efter var der intet at se. Det er tydeligt nok
gaaet saaledes til, at et andet Dampskib, der den samme,
usigtbare Nat havde søgt Ly i Bugten, maa have vædret
Hamburgdamperen midtskibs (en af Dykkerne fortalte mig siden,
at det var et saa vældigt Hul, at man kunde sejle igennem
det med en af de store Lægtere, de bruger paa Themsen) og
derpaa have fortsat sin Sejlads — beskadiget eller
ubeskadiget, hvem kan sige det? — ukendt og uset, for derpaa
hemmelighedsfuldt at gaa til Grunde ude paa det aabne Hav.
Man erfarede aldrig noget om dette Skib, skønt den Skrigen
op og Eftersøgen, der fandt Sted paa alle Have, vilde have
resulteret i Skibets Opdagelse, hvis det stadig havde været i
Behold.
En Fuldstændighed uden oplysende Forklaring og den
lurende Tayshed, der følger efter en vel udført Forbrydelse,
karakteriserer denne grufulde Ulykke. Stormen var den Nat
saa stærk, at selv det højeste Raab umuligt kunde naa ind
til Kysten, og det var tydeligt nok, at der ikke havde været
Tid til noget som helst Nødsignal. Det var Døden uden
Vrøvl og Snak. Udvandrerskibet fyldtes i et Øjeblik og
kæntrede, idet det sank, saa der ikke var saa meget som en
Mastetop eller en Stang at se over Vandet, da Dagen brød
frem. Selvfølgelig savnede man Skibet, og paa Vagtstationen
var man af den Anskuelse, at den fremmede Damper enten
havde lettet Anker eller at Kættingerne var sprungne, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
