- Project Runeberg -  Tajfun /
130

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







e

130 JOSEPH CONRAD

malede Sprosser og Karme, kunde for den Sags Skyld have
været Vinduer i en Hytte ude paa Landelt, og de smaa, hvide
Gardiner og Urtepotterne indenfor, fuldendte Ligheden. Et
Par Gange havde jeg i en Baad passeret lige under Hækken,
og da havde jeg faaet Øje paa en rund Arm, der førte en
Vandkande, og et bøjet Pigehoved, og jeg vil benævne hende
som Hermanns Niece, skønt jeg aldrig hørte hendes Navn til
Trods for, at jeg blev saa nøje bekendt med Familien.

Det var imidlertid noget, der skete senere. Foreløbig gik
det mig, som de andre Søfarere i samme Havn, vi nærede
ingen Tvivl om, hvad Hermann ansaá for sundt med
Hensyn til Klædedragt. Det var tydeligt nok, at han foretrak at
bære svært Flonel nærmest ind mod Kroppen. Som Regel
kunde man se smaa Kjoler og Forklæder, der var hængt til
Tørring oppe i Mesanrigningen eller en Række af smaabitte
Strømper, der flagrede lystigt ud fra Signalfaldet, men hver
fjortende Dag mødte Familievasken op, og den dækkede hele
Hytten. I Eftermiddagsbrisen kunde hele
Beklædningsmassen faa et underligt daskende Liv over sig. Det var som en
Genopvækkelse af druknede, sønderrevne, fladtrykte
Menneskeskikkelser. Kroppe uden Hoveder vinkede ad én med
Arme uden Hænder, medens Ben uden Fødder sparkede
kraftigt ud det ene Øjeblik og i det næste faldt slatne tilbage.
Der var ogsaa lange, hvide Klædningsstykker, der tog Vinden
ind oppe ved deres blondekantede Halsaabninger og i nogle
Øjeblikke saá ud, som om fede, usynlige Kroppe banede sig
Vej igennem dem. Paa de Dage kunde man paa lang
Afstand genkende Skibet paa den mangefarvede, groteske
Pantomime, der opførtes agten for Mesanmasten.

Skibet laa fortøjet lige foran mit Fartøj, og dets Navn
var Diana — ikke fra Ephesus, men fra Bremen. Dette
forkyndtes gennem mægtige Bogstaver, der ligesom et
Butiksskilt indtog hele Pladsen under Dagligstuevinduerne. Man
følte det latterligt upassende Navn næsten som en
Uforskammethed mod Mindet om den mest henrivende af alle
Oldtidens Gudinder, thi bortset fra, at det vilde være fysisk
umuligt for den gamle Skude at indlade sig paa nogen som
helst Jagt, saa var der ikke mindre end fire Børn, der hørte
hjemme dér om Bord. De kiggede ud over Rælingen ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free