Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 JOSEPH CONRAD
Spaden med sig. Nu hørte de to ved Laagen, at Døren blev
slaaet i, Laasen drejet om og Slaaen skudt for, og samtidig
hørte de en sagte, triumferende Latter.
„Jeg vilde ikke gøre ham vred,“ sagde Manden, „Hvad
betyder det? Han er da ikke helt gal?
„Han har i lange Tider været bekymret for den Søn, han
har mistet,“ sagde Bessie i en sagte, undskyldende Tone.
„Hm! Jeg er hans Søn.“
„Harry!“ udbrød hun — og tav med det samme.
„De véd, hvad jeg hedder? Er De en Ven af den gamle?
„Det er vor Vært,“ stammede Bessie og greb fat i Stakittet.
„Naa, saa han ejer de to Kaninhuse?“ sagde den unge
Hagberd haanligt. „Ja, det var lige noget for ham at være stolt
af. Kan De ikke sige mig, hvad det er for en Fyr, der kommer
i Morgen? Det har De vel hørt om? Jeg siger Dem, det maa
være én, der vil bedrage den gamle.“
Hun følte sig aldeles ude af Stand til at svare, thi hun
indsaá ikke blot Nødvendigheden og Umuligheden af at give
en Forklaring, men hun veg tilbage for at skildre, hvorledes
hun og den gamle Mands Vanvid var forbundne.
„Det gør mig saa ondt,“ mumlede hun.
„Hvad er der i Vejen?“ spurgte han alvorligt. „De
behøver ikke at være bange for at gøre mig vred. Det er den
anden Fyr, der faar noget at blive vred over, naar han mindst
venter det. Den gamles Penge rager ikke mig, men Ret skal
være Ret, saa ham skal jeg nok tage under Behandling —
hvem saa siden han er.“
Han kom nærmere og var meget høj ved Siden af hende.
Han saá, at hendes Hænder rystede, og det faldt ham ind, at
hun maaske havde en Finger med i det Spil, der skulde
opføres den næste Dag. Det var vist i rette Tid, han var
kommen. Han havde imidlertid alle sine Dage været
overbærende over for alle Kvindepaafund. Hun skælvede virkelig stærkt,
og Sjalet var gledet ned fra hendes Hoved. „Den Stakkel!“
tænkte han. „Pyt med det. Han kommer nok paa andre
Tanker. Men hvad skal jeg tage mig til. Jeg kan ikke drive
omkring her til i Morgen tidlig.“
Hun udbrød pludselig: „Det er Dem — Dem selv, han
venter paa. Det er Dem, der kommer i Morgen.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
