- Project Runeberg -  Tajfun /
223

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





I MORGEN 223

Den fremmede, der ikke anede, hvor nær han var ved at
faa Hovedet kløvet af en Spade, sagde alvorligt: „Jeg har vel
Lov at staa der, hvor jeg staar. Jeg tror, at De er galt
underrettet. Vil De ikke lade mig komme indenfor?“

„Lade Dem komme indenfor!? mumlede den gamle
Hagberd rædselslagen.

„Jeg kunde maaske give Dem rigtig Besked om Deres
Søn — de allersidste Efterretninger. Hvis De da bryder
Dem om dem.“

„Nej,“ raabte Hagberd. Han begyndte at gaa heftigt frem
og tilbage. „Her kommer der en grinende Fyr — og siger, at
der er noget, der er galt. Jeg véd alt det, jeg vil vide. Det har
jeg vidst længe — i mange Aar — og jeg véd tilstrækkelig til
at kunne klare mig til i Morgen. Lade Dem komme
indenfor- Hvad vilde Harry sige til det?“

Bessie Carvils Skikkelse viste sig et Øjeblik som en mørk
Silhuet mod Dagligstuevinduet, i næste Øjeblik gik der en
Dør, og hun viste sig udenfor, helt sort, men med noget hvidt
over Hovedet. De to Stemmer, hun pludselig havde hørt
udenfor, havde sat hende i den stærkeste Sindsbevægelse,
men hun kunde ikke sige et Ord.

Man skulde tro, at Kaptajn Hagberd var ved at prøve paa
at bryde ud af et Bur. Han snublede over de Huller, han
selv havde gravet, og løb lige mod Stakittet.

„Saa, saa — tag den med Ro!“ sagde Manden ved Laagen
og tog fat i hans Ærme, „Der maa være nogen, der har
prøvet paa at narre Dem, Hvad Pokker er det for Tøj, De
gaar i? Stormdug, min Sandten!“ Han lo højt. „Ja, De er
en snurrig Fyr!“

Kaptajn Hagberd sled sig løs og veg tilbage. „Det er
foreløbigt,“ mumlede han modfaldent.

„Hvad er der i Vejen med ham?“ Den fremmede
henvendte sig uden videre til Bessie og fortsatte forklarende:
„Det var ikke min Mening at forskrække den gamle.“ Han
dæmpede Stemmen, som om han havde kendt hende i
Aarevis. „Jeg var inde hos Barberen paa Vejen herud, og der
sagde de, at han var noget løjerlig. Det har han altid været.“

Kaptajn Hagberd, der var blevet skræmmet ved
Hentydningen til sin Paaklædning, var gaaet ind og havde taget






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free