- Project Runeberg -  Tajfun /
226

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.













226 JOSEPH CONRAD

Skillinger ud af ham ved at skrive noget Sludder i et Brev.
Det fik han imidlertid ikke noget ud af. Vi maatte skynde os
af Sted herfra — og det var ikke et Øjeblik for tidligt. Men
denne Gang har jeg en Ven, der venter paa mig i London, og
desuden . . “

Bessie Carvil trak Vejret hurtigt.

„Skulde jeg ikke prøve at banke paa Døren?“ foreslog han.

„Jo.t

Laagen ind til Kaptajn Hagberds Have skreg, og hans
Søns mørke Skikkelse bevægede sig fremad, men saa
standsede han og lo sagte — Bessie kendte denne fornøjede
Latter, og den fik hendes Hjerte til at banke heftigt.

„Han er vel ikke hidsig af sig? Jeg vilde nødig komme i
Slagsmaal med ham. De andre siger altid, at jeg ikke selv
véd af, hvor stærk jeg er.“

„Han er den blideste Skabning, der nogensinde har været
til.“

„Det vilde De ikke sige, hvis De havde set ham forfølge mig
op ad Trappen hjemme med en Lædertamp,“ sagde han. „Den
husker jeg endnu, skønt det er seksten Aar siden.“

Hun følte sig brændende hed over hele Kroppen, da hun
igen hørte ham le. Da saa Dørhammeren lød, blev hun angst
af Spænding.

„Hallo, Far! Luk op for mig! Det er Harry — vist er det
saa. Jeg er kommen hjem en Dag, før jeg ventede.“

Ovenpaa blev der et Vindue skudt op.

„En grinende Fyr, der vilde bringe Efterretninger,“ lød
den gamle Hagberts Stemme oppe i Mørket, „Ham skal du
ikke give dig af med. Det ødelægger det hele.“

Hun hørte Harry Hagberd sige: „,Ja, men Far,“ og saa lød
der et klingende Brag. Vinduet blev skudt ned, og Sønnen
kom hen til hende.

„Det er akkurat som i gamle Dage. Han bankede næsten
Sjælen ud af Kroppen paa mig for at hindre mig i at tage bort,
og nu da jeg kommer tilbage, kaster han en forbandet Skovl
i Hovedet paa mig for at holde mig ude. Den rørte lige ved
min Skulder.

Hun fo’r sammen.

„Det kunde for den Sags Skyld være det samme,“ begyndte


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free