Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Fra Vivi til Isangila. En Recognoscering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 F ra V ivi til Isangila.
kunde bygge sig et Hus og upaaagtet af den øvrige Verden
streife omkring i Omegnen, som aldrig besøges af de Ind-
fødte.
Jeg skal ikke opholde mig ved vore Æ ventyr med
Bøfler. Ofte forskrækkede vi en Hjord, og ofte bleve vi selv
forskrækkede ved pludselig at møde enkelte af disse Dyr.
Baade Dyr og Mennesker standsede ved et saadant Møde
og gloede dumt paa hverandre, indtil endelig Dyrene opda-
gede, at de vare i farligt Selskab og tog Flugten med Ha-
len lodret i Veiret, medens vi fortsatte Reisen for at
søge nyttig Kundskab om Egnen uden at bekymre os
om at forfølge Bøflerne. Jeg skal heller ikke opholde Læ-
serne med en Fortælling om, hvor rystet jeg blev, da jeg
engang, efter at have besteget en steil Bakke næsten aande-
løs, pludselig opdagede en Bøffel 40 Fod fra mig. Jeg
fyrede, men ramte ikke. Det er mig ganske ubegribeligt,
hvorfor et saa glubsk D yr, som den Bøffel saa ud til at
være, ikke hævnede sig og kastede mig ti Favne op i Luf-
ten. Æ ventyr med Elephanter skal jeg ligesaa lidt dvæle
ved, og dog havde vi engang paa en skovklædt Skrænt,,
som førte til en af Lavningerne i Ingaplateauet, en meget
spændende Nedstigning, thi en Flok Elephanter syntes at
forfølge os, og Skoven gjenlød af Dyrenes tunge Trampen
i uhyggelig Nærhed af os. Længe forinden vi vare komne
igjennem den ukjendte Skovegn, var Solen gaaet ned. Vi
bleve næsten stikkende i et tæ t Krat og vare endelig i
Skumringen saa heldige at finde en af vilde Dyr banet Sti,
som vi fulgte i Haab om, at den vilde føre os til en Bæk
eller Dam, men i Mørket forfeilede vi Veien og gik vild
i Skoven. Endelig fandt vi ud af den, men kun for at støde
paa høit, næsten uigjennemtrængeligt Græs. Forgjæves
forsøgte vi at finde Vei. Den ene efter den anden af mine
Folk forsøgte at bane sig Vei gjennem Græsset. En flink
Fyr var Veiviser en halv Times Tid, men da vilde Ma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
