Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. I Kataraktegnene. Til Manyanga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Kataraktegnene. 2 1 1
Floden beskinnes først Klokken otte om Formiddagen
af Solens Straaler, og Klokken fire om Eftermiddagen ere
de borte. Saa begynder det at blæse raat og koldt, og
Congosvælget antager efterhaanden et spøgelseagtigt Ud-
seende. Floden, som da Solen skinnede, spillede i alle
mulige Farver, kommer nu til at se saa mørk og uhyggelig
ud, at Selvmordsplaner og andre sygelige Følelser let kunne
opstaa i svækkede Folks Hjærner.
Jeg undres ikke over, at Congosvælget er saa øde og
forladt. Naturen har banlyst alt Liv, baade Mennesker, Dyr
og Planter, fra denne Egn. Nøgne Klipper, mørkerøde
Lerlag, værdiløse Buske og groft Græs, som hist og her
voxer i Kløfterne, kunne ikke lokke Mennesker til Egnen.
De Indfødte lade derfor det øde Svælg ligge hen og have
bosat sig paa Høiderne, hvor de kunne se Solen staa op,
høre Fuglene synge og nyde Livet.
Befolkningen i Ndunga kom ned til os fra deres høit
liggende Boliger, Kvinderne med Frugter, Børnene med søde
Kartofler og Æ g og Mændene med Palmevin og tørret F isk;
nogle Fiskere, der nylig havde været ude, bragte os ny-
fanget Fisk. Handelen var meget levende, og efter nogle
faa Timers livligt Samkvem havde de unge Mænd og Piger,
der alle vare buttede og smidige, slet ikke noget imod at
vise os, hvorledes man dansede i Ndunga. Deres Præsta-
tioner vare paa ingen Maade saa ringe fra et indfødt Stand-
punkt. Sammenlignet med europæisk Kunst var Dansen
selvfølgelig noget barbarisk, men de Indfødte udførte deres
Hop og Krumspring med Alvor og Dygtighed. Finalen var
noget eiendommelig. De Dansende holdt hverandre i Haan-
den og dansede i en Kreds. Pludselig sprang to ganske
unge Mænd ind i Kredsen, og den yngste hoppede op paa
den andens Skuldre og trak en Kniv, hvorpaa alle de Til-
stedeværende gav sig til at synge i Chor. Hvergang Choret
lød stærkest, skar den unge Fyr sig i Tungen, indtil Blodet
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
