Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Opdagelsen af Leopold II’s Sø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L eopold II’s Sø.
efter deres Bytte og komme op med ham. De holdt ham
hver i sin Arm og svømmede hen til Damperen med ham.
Vi løftede ham forsigtig ind i Baaden og satte ham paa
Seilet, idet vi taalmodig ventede paa, at hans Hiærte skulde
ophøre at banke saa stærkt.
»Ankoli, tal nu venlig til den stakkels Mand.«
Trods Tolkens venlige Ord aabnede han dog ikke sin
Mund.
>Prøv igjen, Ankoli; tal saa venlig til ham, som Du 1
kan.«
A tter spurgte Ankoli ham med blid Stemme om, hvad 1
han hed.
»Hvorfor vil I endelig have mig?« svarede han tilsidst. .
»Der er Mange langt bedre end jeg i vor Landsby.«
»Bedre?« spurgte jeg. »Bedre, hvad skal det be-
tyde ?«
»Han mener,« svarede Ankoli, »at der findes mange s
langt smukkere Slaver i Landsbyen end han.«
»Her har altsaa været Slavejægere. Hvor komme de s
fra?« spurgte jeg.
»Det véd jeg ikke. Jeg har aldrig set denne Sø.-.«
Maaske Gankabi, maaske Ingya i Ngeté,« var Svaret.
D et var øiensynligt, at vi ikke kunde faa Noget at vides
af den stakkels Djævel. Dualla fyldte begge hans Hænder*
med Perler og lagde et Dusin Tørklæder ved Siden af ham5
lr
hvorpaa vi halede hans Cano langs Siden og anmodede hanw
om at gaa ned i den. Tørklæderne og en Del Covris l a g «
vi agterude i Canoen. Først da »En Avant« havde fjærneth
sig et godt Stykke Vei, saa at det var os umuligt at kunne:
indhente ham, selv om vi havde forsøgt derpaa, syntes.,
han at fatte, at han havde sin Frihed og var bleven en rigs
Mand. Han reiste sig op, gav sig til at ro, og nu vidste.
356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
