Traesnit / 25 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffen og Anne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han siger, at han aldrig kan glemme mit Smiil, Det staaer i hans Hjerte som en brændende Piil; Om han mener det saa lige, jeg ikke rigtigt veed. — Her vendte Smeden Ryggen og skyndte sig afsted. Mens han iler til Hjemmet, han snakker med sig selv, Hans Hjerteblod strømmer som en sydende Elv. Med knyttede Næver, med fortvivlede Blik, Med vaklende Fødder til sin Smedie han gik. Snart iler han, snart standser han de sittrende Knæe Og knuger sin Pande mod Ledstolpens Træ; Og alt som han vandrer, og alt som han staaer, Hans tabte Lykkes Billede forbi hans Øie gaaer. „Hvor ofte har vi siddet under blomstrende Træer, Paa Bænken saa fortroligt, hinanden saa nær! Hvi lod Du mig da favne dit smekkre, trinde Liv, Mens Du ikke vilde være min elskede Viv?“ Den rasende Qval ham gjennem Skov og Marker jog, Han kom først til sit Huus igjen, da Aftenklokken slog; Hans Øine ere stive, og bleg er hans Mund, Han Ølflasken knuser og sparker til sin Hund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>