- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
39

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afskovningens Følger. Sandflugt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blottes. Men under Lyngdækket lurede en anden Fjende, hvis Magt
var stor, og som, engang løsladt, vanskeligt paany lod sig nedmane.
Naar Plantetæppet droges bort, laa hyppigt kun det løse Sand
derunder. Det lod sig ikke holde nede af Regn. Gennembagt en
Sommerdag legede det med Vinden, og naar Stormen ret tog Tag,
hvirvledes det op og for i vild Flugt hen over Marker og Enge.
Ingen kunde sige, hvor Sandflugten vilde standse, og der gaves
intet Raad mod dens kvælende Favntag. Som et Liglagen
tilhyllede den selv den frugtbareste Jord. Medens hine andre
Ødelæggelser kun i det store kan paavises, og Enkelthederne i
Reglen dølger sig for Betragterens Blik, lader Sandflugtens
Spor sig forfølge med en mærkværdig Nøjagtighed. Den var i
egentligste Forstand et Barn af det 16de Aarhundrede, avlet af
ødsle Fortids-Vaner og en fattigere Eftertids Krav. Det samme
Aarhundrede, der lod den opstaa, fik fuldt ud dens Virkninger
at føle.


Fig. 36. Klitvej paa Fanø. (Efter Fotografi.)

Naar vi henfører Sandflugtens Begyndelse i Kongeriget – thi
paa Sønderjyllands Vesterhavs-Øer (Fig. 36) var den opstaaet
tidligere[1] – til det 16de Aarhundrede, saa haves
herfor en dobbelt Støtte, dels selve de naturlige Forhold, der
næppe kan have tilladt den at gribe ret om sig tidligere –
dels Samtidens Klager,


[1] C. C. Andresen: Om Klitformationen. Kbhvn. 1861. S. 244-45.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free