Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik de tomhændede fra et Sted, thi, som det træffende udtryktes
Aar 1736: "Bønderne holde det for en Religion at give Saadanne
rigeligt, thi saa kan deres Børn, naar de gifte sig, vente det
samme"[1].
Ret mærkelige er de forskellige Benævnelser for denne Art
Indsamling. I det sydlige Sverige kaldes det "at gaa Fæstemø"
[2], eller man skelnede mellem Parrets forskellige Slags Tiggeri og
kaldte hans "at tigge Havre", hendes "at tigge To" (To=Uld)[3].
I Norges Østland kaldtes det "at munke", et Udtryk, der tydeligt
nok mindede om Tiggermunkenes Omstrejfen[4]. I Norges
Vestland hed det "at bede om busta" og i Mellemsverige "at gaa eller
at løbe brusta", Udtryk, der maaske staar i Forbindelse med
hinanden. I Danmark, hvor Skikken ligeledes var vel kendt
[5],
synes man ikke at have haft noget særskilt Navn for denne Art
Tiggeri.
En Skik som denne maatte paa dobbelt Vis friste til Misbrug,
idet enten almindelige Tiggere optraadte som trængende
Trolovede, eller Folk, der selv havde Raad til at skaffe sig Udstyr,
foretrak at samle det sammen hos andre. Begge Former omtales
omkring Aar 1700. Da Pigerne i Østgøtland havde faaet Smag
paa denne ret tiltalende Art Omflakken, blev det vedtaget paa
Sognestævne Aar 1691, at "de ingenlunde maa løbe i brusta,
førend de er præstefæstede, da det hænder, at mange løbe, som
siden forandre sig"[6]. Og fra Bergens Stift hedder det omtrent
paa samme Tid: "Den Skik at bede Buste er saa almindelig, at
ej alene fattige, men ogsaa de rige blandt Bønderne bruge den,
ja, og Præsterne iblandt benytte sig af denne Skik, om de just
ikke selv gaa omkring, men lade en og anden gaa om og bede om
Buste for sig"[7].
Selv om Skikken imidlertid bevaredes i sin Renhed, indeholdt
den dog altid en farlig Fristelse for ubemidlede til at indlade sig
i for tidligt Ægteskab eller til at begynde dette paa en mere
storartet Maade, end man siden kunde blive ved. Dette var Grunden
til, at Øvrigheden efterhaanden skred ind og søgte at faa Skikken
afskaffet. I København forbødes det allerede 1610 "tjenesteløse
Folk, Daglønnere, Selvfødninger og andre deres Lige, som ikke
kunne eller formaa noget Bryllup at gøre, alligevel til deres
Ægteskabs Sammenkommelse at omstryge den ganske By og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
