Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Hvo bekostede Brylluppet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvende Pigers Bryllupper paa Nakkebølle 1594, som rigtignok
fejredes sammen med Husets Datters, mødte ingen ringere end
den unge Christian den Fjerde[1].
Stærkest traadte selvfølgelig Modsætningen frem, naar det var
Kongen, der bekostede Festen. Den 10de Januar 1574 gjorde
saaledes Frederik den Anden Bryllup for to Kammerpiger hos
Dronning Sophia, og en Mængde af Landets fornemste Slægter
indbødes til ved Midvinter at drage til København[2] – Birgitte
Gøye f. Eks. med hele hendes "Jomfrukammer" den betydelige
Vej fra Herlufsholm – alene i denne Anledning. Den 19de
Juni 1608 gjorde Christian den Fjerde paa Københavns Slot
Bryllup for en Pige, der havde tjent hos hans Dronning, "fik
hun en Præst imod Frederiksborg", og hele Rigsraadet samt
talrige andre Adelsmænd var tilstede som Gæster[3].
Hvor stærk denne Tilbøjelighed til virkelig at gøre Skridtet
fuldt ud har været, kan bedst ses af de Forbud, som Regeringen
tilsidst fandt sig beføjet til at udstede herimod. Allerede Aar 1610
søgte man at hemme Overdrivelserne for Københavns
Vedkommende[4].
Men endnu 1654 hedder det om Forholdene i Danmark,
"Pigers og Tjenestefolks Bryllupper tidt koster en Adelsmand
saa meget, som han kunde gøre sin Datters Bryllup for", i
hvilken Anledning det forbydes til slige Fester at indbyde flere end
fire Par Adelige[5]. Ganske det samme var Tilfældet i Sverige,
hvorfra det Aar 1664 og 1668 hedder: "Nogle af Adelen, naar
de bortgifte deres Tjenestefolk, gøre lige saa stor Bekostning
paa deres Bryllup, som paa deres egne Børns"[6].
Den Kærlighedsgerning, der øvedes ved at gøre sligt et
Bryllup, var en Art Indbetaling i Vorherres den store Forsikringsanstalt.
Ganske naturligt faldt det da at antyde, hvorledes man
ønskede sig den tilsvarende Naades-Anvisning udbetalt. Dette
gjorde man lettest ved at fejre Brylluppet sammen med en
Fest, der vedkom En selv. Og intet laa her nærmere end,
naar man selv eller en af Ens nærmeste skulde have Bryllup,
da i Forening hermed at gøre en andens. En saadan god
Begyndelse maatte varsle en lykkelig Fremtid. Det forekom derfor
hyppigt, at paa samme Dag stod i samme Hus tvende
Bryllupper, Datterens og et Tyendes. Det hedder saaledes fra Bergen
Aar 1565 den 16. December: "Paa denne Dag stod fire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
