- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
53

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Hvo bekostede Brylluppet?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortjenstfuld Handling. Skøndt Læren om fortjenstlige Handlinger ellers
blev skarpt bekæmpet af Lutheranerne, var man paa dette ene
Punkt ikke saa nøjeregnende. Ægteskabet erklæredes jo netop
nu for den Gud velbehagelige Stand; det laa da nær ogsaa at
antage, at det var Gud velbehageligt, naar man hjalp Folk ind i
denne Stand. Og langt fra at tabe sig med Aarene, kom der netop
den rette Flugt i denne Opfattelse, da ved Aar 1582 Bryllup blev
lovbefalet, og Antallet af dem, der havde slig Kærligheds-Gerning
behov, herved mangfoldigt forøgedes.

Dette tredobbelte Syn paa Brylluppet medførte det mest
brogede Billede og den stærkeste Spænding mellem modsatte
Yderligheder. Man kunde saaledes træffe Adelsmænd, der ikke veg
tilbage for at lade Betalingen for deres Bryllupskost blive
Genstand for offentlig Retssag. Jens Bielke fik saaledes Aar 1559
kongelig Stævning over forskellige i Anledning af "600 Lod Sølv,
som Fru Ingert ham loved til at gøre Bryllupskost med"[1]. Mere
sømmeligt optraadte dog Brødrene Peder og Ludvig Munk, der,
da paa Skiftet efter deres Forældre det Spørgsmaal rejstes, om
disse maatte siges at have faaet noget Forskud paa Arv, for saa
vidt Faderen muligt havde faaet sit Bryllup betalt af sine
Forældre, erklærede, at sligt vilde Brødrene henstille til andres
Afgørelse og rette sig efter, hvad deres Modpart kunde huske
derom: "Vor Faders og Moders Bryllup veed vi ikke, om vor
Farfader og Farmoder have givet nogen Hjælp dertil; men det
ville vi give gode Mænd at sige derom. Hvad de sige og synes
derom, det ville vi gerne indgaa, som vor egen Farbroder veed
bedst Besked derom"[2].

Omvendt kunde man rnøde det Særsyn, at ganske tarvelige
Folks Bryllup fejredes med den største Pragt, og Rigsraader
stævnedes sammen til en fattig Tjenestepiges Bryllup. Dette
Tilfælde indtraf let, naar en Husbond gjorde et veltjent Tyendes
Bryllup og hertil indbød, som Skik og Brug var, foruden
Brudeparrets tillige sine egne Venne^ og bekendte. Præsten Christiern
Bruun i Nyborg gjorde saaledes Aar 1591 sin Tjenestepige
Mettes Bryllup med Hans Skræder og havde dertil indbudt 50
Mennesker[3]. Biskop Hans Mikkelsen var Gæst ved Magister
Wichmanns Piges Bryllup[4],
og adelige Gæster kom naturligvis i
Mængde, hvor en Adelsmand gjorde sit Tyendes Bryllup[5]. Ved


[1]
Tegnelser over alle Lande 12 Oktober 1559. R. A.
[2] Copi aff Peder Munckis och Loduig
Munckis Indførsell. Adelsbreve. Fasc. 47. Munk. R. A.
[3] Samlinger til Fyens Historie og Topographie
VII 303.
[4] Hans Mikkelsens Dagbog 11 August
1639. Kallske Mnscr. Saml. no. 81. Fol. St. Kongl. Bibl.
[5]
Nyt historisk Tidsskrift V 180-82.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/10/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free