- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
106

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Dragning"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man da omkring for at laane Smykker, og her var ikke som ved
Tapeter og Spærlagen Mulighed for at faa for mange, tværtimod:
jo flere Lag, desbedre.

En Skrivelse som denne giver allerede et godt Begreb om det
indviklede Laan af Smykker, hvorom der kunde være Tale:

.... "Min hjerte allerkæreste Søster! sender jeg Dig nu dine
Smykker og dit Armbaand igen, og betakker jeg Dig, min hjerte
allerkæreste Søster! paa det allervenligste baade for dette og for
alt godt. Og er det, Gud ske evig Lov! intet blevet ad Skade. Og
beder jeg Dig, hjerte allerkæreste Søster! at Du vil gøre som
min gode hulde Søster og have den Umage at forskikke Karen
Peder Munks (?) hendes Halsbaand og to Smykker, og Du vil
og have den Umage og være ubesværet i at forskikke Karen
Henrik Lykkes hendes Halsbaand, som ligger i en Æske, og
Hildeborg Daa sine Smykker, som ligge i det formalede Skrin,
og staar deres Navn skrevet paa hvers især; og at Dit Bud maatte
begære Gensteder [Beviser?] af hver, at de havde annammet
deres Klenodier, Min hjerte allerkæreste Søster! gør nu heri,
som min gode Tro er til Dig! Du gør mig saa stor en Tjeneste
hermed. Gud Almægtigste unde mig, at hver maatte nu vel
bekomme deres Klenodie igen, jeg bliver ikke vel tilfreds før. Og
haver jeg givet denne min Tjener Befaling paa, at han skal drage
til Vosborg med Mette Per Oxes Halsbaand og Birgitte Preben
Gyldenstjernes Halsbaand og Smykke; og maa han hverken
spare Nat eller Dag, thi Mette er saa hart begærendes, at hun
kan faa det tidligt nok igen til Jomfru Mette Vogenschilds
Bryllup. Jeg vil, saa Gud! ikke for en stor Ting andet, end hun skulde
jo faa det tidligt nok"[1].

Tonen i dette Brev er nogenlunde rolig; det er jo ogsaa efter
Festen. Ellers er det et Særkende, at Lidenskaben er stærkere i
Bevægelse i Breve af denne Art før Festen – i det mindste i de
tilfældigt bevarede – baade i Anmodningerne og Svarene, der
her hyppigt er Afslag. Betegnende er det ogsaa, at de næsten altid
er forsynede med Efterskrift. Dette gælder allerede et af de ældste,
man kender, fra Aaret 1506.


[1] Skrivelse (rimeligvis fra 1582) uden
Udskrift, Steds- eller Tidsangivelse. Adelsbreve. Fasc. 10. Bølle.
R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free