Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. "Dragning"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
.... "Kære Fru Birgitte! Giver jeg Eder venligen at vide, at
jeg tvende Gange har bekommet Eders Skrivelse, om at jeg vilde
laane Eder Smykker og Halsbaand til at rede Margrethe Gjøe til
Brud."
"Kære Fru Birgitte! Saa har jeg ikke Halsbaand ikke heller
Smykker uden to, det kan I svarligen let [kun i ringe Grad] være
behjulpen med. Men dersom jeg havde enten Halsbaand eller
Smykker, og var det end 10, da skulde I saa gerne faa dem som
nogen Ven, jeg har, og ikke være Eder for gode. Men det Lille
jeg har, det skal I faa til fuldt visse om Fredagen ad Aftenen i
den Landsby, som I ligger med Bruden udi om Natten; og vilde
jeg gerne have sendt Eder det, nu er det ikke her, dog skal I vist
faa det."
"Kære Fru Birgitte! er jeg og saa storligen bønfaldende til
Eder, om I ville gøre saa vel for alt det Gode, jeg tror Eder til,
og laane mig Eders Boskab, baade Flamsk, Tapeter og Silketøj
o. s. v."[1].
*
Hos Landalmuen var det en staaende Skik at indbyde
Sognepræsten til at være "Forgangsmand" og hans Hustru til at
være den "Forgangskvinde", der "redte Bruden". Kirkeligt
set havde det imidlertid sine meget mislige Sider, at Præsten
saaledes skulde være Køgemester og Skaffer ved alle Bryllupper.
Allerede Aar 1558 forbød da Biskop Peder Palladius det for
Sjællands Stifts Vedkommende[2]. Aar 1561 forbødes det i Skaane[3],
1569 i Fyn[4], og siden gentoges disse Forbud Aar 1565, 1578, 1580,
1594, 1625[5] og vel oftere – lutter Udtryk
for, at Skikken langt
fra var hævet ved det første Forbud. At man dog ogsaa fra gejstlig
Side var tilbøjelig til at dømme mildere om dette Forhold, kan ses
af, at det f. Eks. paa Lolland og Falster, og vel andetsteds tillige,
var anset for tilladeligt, at Provster optraadte som Skaffere ved
Bryllupper i Præstefamiljer. En endnu bevaret Anvisning paa,
hvorledes Provsten i saa Fald skal røgte sit Hverv, synes at være
forfattet af selve Fyns Biskop[6].
Lidt efter lidt veg dog Skikken i Danmark og Norge,
[1] Skrivelse fra Ingeborg Hartvigsdatter til Fru
Birgitte Bølle, dat. Silkeborg 17 Juni 1578. Danske Adelsbreve.
Fasc. 22. Gøye. R. A.
[2] Kirkehistoriske Samlinger IV 459.
[3] H. Rørdam:
Historiske Kildeskrifter 2den Række II 328.
[4] Mnscr. Kall. no. 492. 4to. Store Kongl. Bibl.
København.
[5] Kirkehistoriske Samlinger IV 485. — J. C.
Bloch: Den fyenske Gejstligheds Hist. I 44. — Mscr. Kall. no. 492.
-— O. W. Lemke: Visby Stifts Herdaminne. (Örebro 1868.) S. 23. -—
G. K. S. no. 3191. 4to.
[6] Kirkehistoriske Samlinger
3die Række V. 812—18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0109.html
