- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
110

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Dragning"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langsommere i Sverige, hvor Præsten som Brudgommens
"Talsmand" længe vedblev at udføre Pligter, der i det mindste kom
"Skafferens" meget nær. Derimod har i alle tre nordiske Lande
den anden gamle Skik holdt sig uantastet lige ned til
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede: at Præstekonen "redte Bruden".
I enhver velforsynet Præstegaard fandtes derfor endnu for et
Par Menneskealdere siden en hemmelighedsfuld Æske, der kun
kom frem ved denne Lejlighed, fyldt med Flitterstads, Glasperler
og spraglede Baand, et sidste Minde om Forholdene i det 16de
Aarhundrede[1].

Til Tak for al den storartede Ulejlighed, som Forgangskvinderne
havde, var det ikke mere end billigt, at man i Bryllupshuset
søgte at samle dem til en lille Fest i en belejlig Stund. En
saadan fandtes lige før Brylluppet, naar om Fredagen Huset var
draget og alting rede baade til Bordets Dækning og Brudens
Smykning, men Gæsternes store Masse endnu ikke kommen.
Midt imellem Slagene var her en fredelig Time til at fejre
Forgangskvinderne og samtidig høre deres kyndige Dom om
"Lutendrankens" Blanding og alt det, hvormed der var braset i Stegerset.
"Fredagskosten" blev da Forgangskvindernes Fest.

Ogsaa til dette Fristed trængte sig dog de ubønhørlige
Forordninger. Aar 1579 befaledes det i København, at "Fredagskosten
skulde slet være aflagt". Samtidigt med, at det forbødes "at bede
flere Forgangskvinder, baade at gange for Borde og at drage end
6, 8 eller 10 udi det allerhøjeste", fik Brudgom, Brud, deres
Forældre og Venner det bestemteste Tilhold om ikke at gøre nogen
som helst Fest for dem om Fredagen. Overtrædere skulde betale
ikke mindre end 40 Mark i Bøde for hver Gæst. Forgangskvinderne
maatte ingenlunde blive og lade sig friste: "Naar de
Kvinder, som skal drage, have afdraget, at hver gaar hjem til sit til
Søndagen, de følge Bruden til Kirke"[2].

40 Mark for hver Gæst, det blev en vel dyr Middag. Men der
var da ogsaa en Mellemting mellem at sidde til Bords og gaa
hjem. De kvindelige Smagsdommere kunde jo gaa omkring i
Huset og staaende prøve alt, hvad det formaaede. Eller man
kunde snedigt henlægge hele Festen til Torsdag Aften, saa blev
det ingen "Fredagskost". Man synes at have valgt en eller anden
slig Udvej; i ethvert Fald søgte en senere Forordning at ramme


[1] Gehejmeraad C. F. Wegener har bl. a.
velvilligt meddelt mig, hvorledes han som Barn med Ærefrygt
betragtede denne sin Moders Papæske (i Gudbjerg Præstegaard
paa Fyn).
[2] Kjøbenhavns Diplomatarium
I 474.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free